Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk designfirma brugte krisen til at øge produktionen

Foto: Normann-Copenhagen.com



Wednesday den 24 October 2012 kl. 08:36

Krisen fik dansk design- og livsstilsvirksomhed til at omlægge deres strategi og sætte produktionen op.

Færre penge og færre kunder, får mange virksomheder til at nedsætte blandt andet produktionen, men hos den danske designvirksomhed Normann Copenhagen valgte man den helt modsatte strategi. 

Firmaet der er kendt for blandt andet køkkenudstyr og møbler, startede op i 2002 og red i den grad med på optursbølgen, det skriver b.dk. Og måske netop derfor ramte krisen virksomheden ekstra hårdt. 

- Krisen ramte os som en knytnæve, da den kom. Ligesom den gjorde ved de fleste andre både virksomheder og private. Den var jo en overraskelse, som vi ikke havde set komme, siger direktør hos Normann Copenhagen, Poul Madsen til b.dk. 

Produktionen røg op

Kunderne købte ikke virksomhedens varer, og flere detailbutikker afstod fra at fylde hylderne med Normann Copenhagens designprodukter. Og derfor valgte folkene bag virksomheden at sadle om og ændre strategi. 

- Det, vi kunne se, var, at hvis vi ville have butikkerne til at tage vores produkter ind, og hvis vi ville have slutkunderne til at købe dem, så skulle vi have flere nye produkter. Derfor har vi øget vores sortiment voldsomt på det seneste, og det betyder jo, at vi får mere plads ude i butikkerne og bliver set mere, siger Poul Madsen til b.dk

Han tilføjer, at firmaet blandt andet påbegyndte møbelproduktioner, men også har sørget for, at Normann Copenhagens varer nu findes til enhver kundes pengepung. 

- Vi har både en dåseåbner til 20 kr. og en sofa til 24.000 kr. i vores sortiment, så vi kan byde ind med det meste. Det er noget særligt, og det er svært for andre at konkurrere med, siger han til b. dk

 

(b.dk)



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD