Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kan fremtidens parkering hjælpe butikkerne?"

- Martin Michael Frederiksen, It-ekspert og foredragsholder
Læs bloggen her

Dagrofa fremviser kæmpe underskud

Foto: Dagrofa



Torsdag den 3 maj 2018 kl. 10:40 af: Lise Møller Schilder - 0

Nedlukningen af Kiwi-kæden har kostet Dagrofa rigtig mange penge. Igen i år inkasserer koncernen et svimlende stort underskud.

Regnskabet er endnu ikke offentliggjort, men supermarkedskoncernen Dagrofa har valgt at præsentere en række nøgletal allerede nu. De viser, at det har kostet rigtig mange penge at lukke discountkæden Kiwi. Oven i dette går det heller ikke for godt med den resterende del af forretningen.

- Vi glæder os over fremgangen for Meny og Spar, men samlet set, og navnlig i Foodservice Danmark, er resultatet stadig ikke tilfredsstillende, siger bestyrelsesformand og fungerende koncernchef i Dagrofa, Jesper Lok, i pressemeddelelsen.

Enorme underskud

Dagrofa har oprettet en koncern, der samler aktiviteterne i Dagrofa samt nedlukningen af Kiwi. Koncernen går under navnet Mahia. Her lander underskuddet efter skat i 2017 på 592 millioner kroner.

Et underskud, der dog er mindre end underskuddet i 2016, som var helt oppe på 655 millioner kroner.

Omsætning gik tilbage i 2017. Her omsatte Mahia for 17,4 milliarder kroner mod 18,6 milliarder kroner i 2016. Stort set hele omsætningen kommer fra Dagrofa-koncernen, som omsatte for 17,2 milliarder kroner i 2017.

Kerneforretningen går ikke godt

Dagrofa står bag supermarkedskæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-køb. Samlet set har koncernen 522 butikker.

Udover disse butikker, står Dagrofa også bag fødevaregrossisten Dagrofa Logistik A/S, og FoodService Danmark A/S, som er leverandør til foodservicesektoren i Danmark.

Selve Dagrofa-forretningen, når man fraregner Kiwi-lukningerne, resulterede i et underskud på 272 millioner kroner.

- På trods af omsætningsfremgang i FoodService Danmark var indtjeningen ikke tilfredsstillende i 2017. Dette skyldes primært øgede omkostninger og kompleksitet i logistik- og baglandsfunktioner, drevet af en stor nettotilgang af især mindre kunder, samt øgede omkostninger i forbindelse med flytning af terminal og hovedkvarter til Ishøj, skriver Dagrofa i pressemeddelelsen.

Årsrapporter for Mahia og Dagrofa-koncernen offentliggøres efter koncernens generalforsamling, der afholdes den 17. maj 2018.

 LÆS OGSÅ: Dagrofa skiller sig af med koncerndirektøren



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD