Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Cykeltøjsmærke åbner egne butikker og tjener millioner

Pas Normals hovedkvarter i Nordhavn. Foto: PR.




Monday den 19 June 2023 kl. 11:24 af: Kristian Holgersen

Det danske cykeltøjsmærke holder den høje kadence i det seneste årsregnskab.

Efterhånden er cykeltøj fra mærket Pas Normal overalt på de danske landeveje.

Især på sommeraftener med godt vejr kan man se større grupper af ryttere, som alle kører rundt i det ellers temmelig dyre cykeltøj fra top til tå.

En cykeltrøje står i knap 1500 kroner på mærkets egen webshop, mens cykelshorts typisk koster lidt mere.

Den store popularitet slår igennem i Pas Normals årsregnskab for 2022, hvor overskuddet for anden gang i træk ligger på godt 25 millioner kroner.

I årene forinden har niveauet været væsentligt lavere.

Samtidig med den solide indtjening har Pas Normal haft gang i en række større investeringer, som skal gøre det muligt at køre virksomheden videre på en endnu større klinge.

- Herunder opbygning af organisation og et nyt kontor samt investering i produktudvikling og markedsføring, skriver ledelsen i årsrapporten.

Pas Normal har også åbnet to nye butikker i henholdsvis København og San Francisco i USA. På forhånd havde Pas Normal egne butikker i Taiwan, Sydkorea og Mallorca i Spanien.

- I det kommende år forventer koncernen at åbne en butik i München, Tyskland samt et øget fokus på det nordamerikanske marked, skriver ledelsen i årsrapporten.

Pas Normal blev stiftet i 2014 af Peter Lange og Karl-Oskar Olsen. Sidstnævnte er også kendt som stifter af mærket Wood Wood.


PAS NORMAL STUDIOS ApS

Resultat af primær drift
2022: 35.790
2021: 34.638

Årets resultat
2022: 25.695
2021: 26.520

Kilde: Pas Normal Studios ApS, Årsrapport for 2020


LÆS OGSÅ: Cykelhandler vinder international pris for vild indretning



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD