Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Coop satser millioner på ung iværksættervirksomhed

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 27 June 2023 kl. 09:56 af: Kristian Holgersen

En to år gammel virksomhed har nu fået Coop ind som medejer.

Gennem en millioninvestering har Coop Invest overtaget 12 procent af iværksættervirksomheden Create2stay.

I to år har Create2stay brugt og udviklet et stykke software, som kan håndtere tilbagekøb fra forbrugere i hele Europa.

Desuden har virksomheden faciliteter, der kan modtage, reparere, rengøre og fotografere produkter, så de er klar til at blive solgt endnu en gang.

Kendte mærker som Hummel, Soulland og Les Deux er kunder hos Create2stay.

- Hos Coop Invest Venture er der et stort fokus på bæredygtige forretningsmodeller, og med vores investering forventer vi at kunne udbrede konceptet, så det bliver en standard for hvordan flere brancher, tænker gensalg af deres varer, siger adm. direktør for Coop Invest, Jan Madsen.

- Vi har været meget imponeret af virksomhedens evne til at lave en skalerbar software løsning, som er meget enkel at implementere for brands i Danmark og udlandet, siger han.

Fravalgte kapitalfonde

Med investeringen kan Create2stay sætte mere fart på udviklingen, lyder det fra direktør Morten Linnet, som efter dialog med kapitalfonde valgte at se mod Coop Invest.

- Deres fokus på klima og kommerciel forretning ser vi som seriøs og unik for alle virksomheders omstilling til cirkulær økonomi. Derudover får vi via aftalen adgang til unikke kompetencer indenfor forbrugerkommunikation og loyalitet, samt en infrastruktur, der potentielt kan gøre en forskel for fremtidens take back forretningsmodeller, siger han.

Create2stay, der hører hjemme i Brabrand, har aftaler med bl.a. 46 modevirksomheder i Danmark og Tyskland.

Virksomheden er stiftet i 2021 af Niels Mikkelsen, Øjvind Hulgaard, Morten Linnet, Michael Toft og Thomas Østergaard-Geisler.

LÆS OGSÅ: Coop-ejet forretning er begyndt at tabe penge



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD