Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Coop Norges milliardopkøb af rival godkendt

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 5 March 2015 kl. 10:40 af: Freja Thorbech

De norske konkurrencemyndigheder har godkendt Coop Norges opkøb af en konkurrent på betingelse af, at kæden sælger 93 butikker.

Coop Norge får nu ok fra de norske konkurrencemyndigheder til at opkøbe ICA Norge. 

Godkendelsen er dog betinget af, at Coop frasælger 93 butikker, og købet kan ikke gennemføres, før butikkerne er solgt. Det skriver ICA i en pressemeddelelse.

- Det er meget tilfredsstillende, at aftalen med Coop Norge nu er blevet godkendt af de norske konkurrencemyndigheder. Frem for alt er denne beslutning positiv for den norske ICA-organisation, alle medarbejdere og butikker, som nu omsider har fået en klar beslutning, siger CEO i svenske ICA Gruppen, Per Strömberg, i pressemeddelelsen.

Forhandler om butiksalg

Coop forhandler nu med to andre spillere på det norske dagligvaremarked, Bunnpris og Norgesgruppen, om salget af de 93 butikker.

Dagligvaregiganten har tidligere selv tilbudt at frasælge en del butikker for at få handlen godkendt, som vi tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Norsk dagligvareopkøb: Coop vil sælge 103 butikker

Det var i oktober, at Coop Norge meldte ud, at man ville købe den konkurrerende svenske ICA-kædes 533 butikker i Norge for 2,5 milliarder norske kroner.

Når overtagelsen af ICA Norge og salget af de 93 butikker er gennemført vil Coop Norge i følge E24.no have omkring 1.250 butikker i Norge.

LÆS OGSÅ: Norsk milliardhandel: Coop køber rival



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD