Butiksudlejning går strygende på Strøget
Detailbranchen tøvede med at leje lokaler på Strøget, da krisen ramte, men nu går udlejningen igen som smurt. Læs hemmeligheden bag succesen her.
Modsat mange andre shoppinggader og storcentre i landet skal man lede længe efter de tomme butikslokaler på Strøget i København. Her går det nemlig ganske fint med at få udlejet butikslokaler. For nogle år siden, da krisen for alvor ramte, blev ejendomsmæglere og udlejere, dog i første omgang mødt af en nervøs og tøvende detailbranche.
- Der har været en periode, hvor detailbranchen har været afventende i forhold til at leje butikslokaler på Købmagergade og Strøget, siger Henrik Lund, senior advisor hos Absalon og Co., der beskæftiger sig med butiksmægling og -udvikling på blandt andet Strøget og indre København.
- Men vi har brugt den døde tid til at rejse rundt i Europa og tale med detailkæder og brands for at høre om deres ønsker og krav for en etablering i København og for at se, hvordan vi kunne blive bedre, og det har båret frugt. Nøglen til fremgang har været butiksoptimering, og det har betydet, at der faktisk er booket ret meget op på Strøget nu, siger han til detailfolk.dk
Flot facade og gode kvardratmeter
I modsætning til opturstiderne, hvor der var rift om pladsen, og detailkæderne kæmpede for blot at få et ben indenfor i et hvilket som helst butikslokale på Strøg-gaderne i København, stiller branchen i dag helt andre krav.
- I dag er detailbranchen blevet meget mere fokuseret på butikkens indretning. De vil have noget ud af deres kvadratmeter og lægger især vægt på en flot facade. Derfor har vi rådet mange af vores udlejende kunder i en renovering og ombygning af deres lokaler, der har ført til adskillige gode lejeaftaler, forklarer Henrik Lund.
Sådanne butiksoptimeringer har blandt andet betydet, at Absalon og Co. har haft held til at udleje et lokale til Søstrene Grene, der tidligere husede både bank og Matas og ikke mindst, at de har fået modegiganten Louis Vuitton ind på Amagertorv.
Selve huslejen har man faktisk ikke pillet meget ved.
- De fleste lægger vægt på, at produktet, altså lokalerne, er i orden, derfor har vi ikke set noget fald i lejepriserne, siger Henrik Lund.
Tomme lokaler på sidegaderne
Anderledes ser det dog ud på mange af de små sidegader i Københavns centrum. Foruden de store sidegader såsom Pilestræde og Kronprinsensgade, er de fleste smågader ramt af en del tomme butikker og her kommer priserne til at falde lidt, vurderer Henrik Lund.
- Ejerne af ejendommene skal nok sætte forventningerne til lejen ned. Der skete en markant stigning under opsvinget på sidegadernes butikslokaler, og derfor er de fleste nødt til at sænke lejen eller lave en såkaldt trappeleje, hvor lejeren betaler mindre i starten og dernæst trapper op i pris. Ellers får de ikke detailbranchen til at ligge i en gade, der virker underdrejet pga. tomme butikslokaler, siger Henrik Lund.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter