Butiksejer straffer tyve: Bliver selv anmeldt
En butiksejer er blevet meldt til politiet, efter han offentliggjorde overvågningsbilleder af tyve i færd med at stjæle fra butikken.
Datatilsynet har meldt Expert i Holbæk til politiet. Det bekræfter kontorchef i tilsynet, Lena Andersen over for TV2 ØST.
- Jeg kan bekræfte at vi har sendt en politianmeldelse vedr. Expert Nordvestsjælland A/S i går eftermiddags. Sagen er nu hos Midt- og Vestsjællands Politi, som vi kan henvise til, skriver hun i en mail.
Onsdag i sidste uge var Expert-forretningen udsat for et tricktyveri, hvor to personer kom ind i forretningen og stjal mobiltelefoner for 44.000 kroner. Efterfølgende valgte butikkens ejer, Anders Baagland, at offentliggøre overvågningsbillederne på Facebook uden at sløre de to gerningsmænds ansigter.
Valgte at løbe risikoen
Han var klar over, at det kunne ende med en bøde, fordi offentliggørelsen er i strid med persondataloven, men den risiko valgte han at løbe.
- Lige da jeg lagde billederne ud, var jeg ikke klar over, at det var ulovligt, men det blev jeg hurtigt gjort bekendt med. Alligevel valgte jeg at lade dem ligge på Facebook, og det fortryder jeg ikke, selv om jeg nu er blevet meldt til politiet. Jeg er uenig i den lovgivning, der er, og håber, det her kan være med til at rejse en debat på området. Lige nu står jeg med en tyvebande, der skylder mig 50.000 kroner for nogle telefoner, jeg nok aldrig ser igen, og oveni får jeg så måske en bøde, siger Anders Baagland.
I en sag fra oktober sidste år, hvor en indehaver af en lystfiskerforretning i Nakskov valgte at offentliggøre overvågningsbilleder i Ekstra Bladet af umaskerede gerningsmænd, blev butiksejeren idømt en bøde på 5000 kroner, mens gerningsmændene fik en bøde på hver 2000 kroner for tyveriet.
LÆS OGSÅ: Butiksejer får bøde for overvågningsvideo
Per Heide Sørensen, der er leder af lokalpolitiet i Holbæk, har endnu ikke modtaget anmeldelsen fra Datatilsynet på sit bord, men han har tidligere meldt ud, at man bør lade ordensmagten om at vurdere, hvorvidt overvågningsbillederne skal offentliggøres.
- Det er vigtigt, at man afleverer det til politiet, fordi det er bevismateriale i - i dette her tilfælde - en straffesag. Så skal vi nok vurdere, hvordan det skal offentliggøres, og hvordan det i øvrigt kan bruges, lød det mandag fra Per Heide Sørensen i TV2 ØST.
De to formodede gerningsmænd fra Expert i Holbæk blev mandag aften anholdt, efter at de kom tilbage til forretningen og straks blev genkendt af personalet, der sørgede for at tilbageholde den 40-årige kvinde og fulgte efter den 36-årige mand, så politiet kunne finde og anholde ham efterfølgende.
De blev tirsdag varetægtsfængslet i 4 uger frem til 22. april.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter