Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

BR-ejere sælger 75 pct. til kapitalfond

Foto: detailfolk.dk



Monday den 2 November 2015 kl. 10:15 af: Lise Møller Schilder

Familien bag lejetøjsgiganten Top-Toy sælger nu 75 procent af livsværket til svensk kapitalfond.  

Opdateret 10.35

Familien Gjørup, der ejer legetøjsfirmaet Top-Toy med mere end 300 BR- og Toys"R"Us-butikker, sælger livsværket til den svenske kapitalfond EQT. Det skriver Top Toy i en pressemeddelelse.

Top-Toys samlede værdi er anslået i meddelelsen til 2,325 milliarder kroner. EQT betaler derfor omkring 1,74 milliarder kroner for 75 procent af firmaet. 

- EQT VII indgår partnerskab med grundlæggerne, familien Gjørup, der fortsat vil være stærkt repræsenteret i virksomheden, skriver Top-Toy i pressemeddelelsen.

Flot omsætning før salg

Top-Toy har ved slutningen af regnskabsåret den 30. juni 2015 oplevet en stærk økonomisk udvikling med en omsætning på 3,4 milliarder kroner.

- Vi er rigtig glade for at indgå et strategisk partnerskab med EQT og er sikre på, at de med deres store erfaring inden for detailhandel og langsigtede mål om bæredygtig værdiskabelse er det perfekte match for Top-Toy, udtaler Peter Gjørup, der er administrerende direktør for Top-Toy i pressemeddelelsen.

- EQTs værdier og forretningsetik stemmer rigtig godt overens med vores, og vi er overbevidste om, at EQTs kompetencer og adgang til kapital vil understøtte Top-Toys fremtidige vækst og succes, fortsætter han.

EQT er tilfredse

EQT ejer også kæden Tiger. Og kapitalfonden er glade for, at handlen med Top-Toy nu også er lykkedes.

- EQT har fulgt Top-Toy i en række år, og vi er imponerede over kvaliteten i organisationen, der har sikret virksomheden en meget stærk markedsposition i Norden. Vi tror på, at virksomheden er godt rustet til yderligere vækst, og vi ser store muligheder i de eksisterende markeder både online og ude i butikkerne, udtaler Morten Hummelmose, partner hos EQT Partners og investeringsrådgiver for EQT VII i meddelelsen.

Udover 300 butikker i Norden og Tyskland driver Top Toy otte webbutikker. I dag har Top-Toy 4000 ansatte. Det er endnu usikkert, hvem der kommer til at stå for den daglige ledelse af virksomheden, efter købet er blevet godkendt af konkurrencemyndighederne.

LÆS OGSÅ: To giganter slås nu om Fætter BR-milliardkøb
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD