Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Bestseller og H&M afsløret i at brænde tøj

Foto: detailfolk.dk



Monday den 16 October 2017 kl. 06:00

Begge kæder fører kampagner, hvor de indsamler kundernes brugte tøj til genbrug. Samtidig brænder de tonsvis af deres eget tøj.

Det er blevet moderne at gå op i miljøet og klodens fremtid. Og derfor har de to store tøjkoncerner, danske Bestseller og svenske H&M begge lanceret genbrugskampagner, hvor de opfordrer kunderne til at indlevere deres gamle tøj.

Disse kampagner blegner dog lidt i lyset af, at begge koncerner brænder tonsvis af tøj på forskellige forbrændingsanlæg i Danmark. De skriver Politiken, som henviser til TV2-programmet Operation X. 

H&M skriver blandt andet på sit kampagnesite: 

- Vi mener, at tøjet fortjener bedre end at ende i skraldespanden

Bestseller har ligeledes været en del af en kampagne sammen med Røde Kors i dette forår, der hed 'Smid tøjet', som også handlede om at aflevere tøj til genbrug.

Begge kæder fortæller dog ingen steder, at de flere gange om året kører nyt tøj på forbrændingsanlægget, ifølge Operation X på TV2. 

Afbrænding af mange tons tøj

H&M har siden 2013 indsamlet 1.450 tons tøj i Danmark, men kæden har i samme periode afleveret 58 tons tøj til afbrænding.

- H&M’s hovedlager ligger i Greve, og firmaet benytter blandt andet forbrændingsanlæg i Roskilde. Her viser en aktindsigt, at H&M fra 2013 til 2017 afleverede varer ca. 5 gange om året. Der er i gennemsnit tale om 12 tons om året, skriver Politiken.

Bestseller afbrænder 49 tons tøj om året, oplyser Operation X. Bestseller har dog ikke oplyst dette i sin seneste bæredygtighedsrapport.

Adspurgt fortæller Bestseller til gengæld, at de kun afbrænder skadet tøj, som ikke kan genanvendes.

- Generelt kan vi sige: Bestseller har ingen økonomisk eller miljømæssigt interesse i at destruere produkter, der ikke fejler noget, skriver Jesper Stubkier, kommunikationschef i Bestseller til Operation X.

LÆS OGSÅ: Dansk H&M i front på genbrugsindsamling



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD