Bang & Olufsen har millionunderskud
B&O's kvartalsregnskab viser underskud, og selvom det ifølge direktøren selv var et forventet underskud, mener analytikere, at der er tale om et skuffende regnskab.
Et tab i driften på 61 millioner danske kroner, det er realiteten for den danske designvirksomhed Bang & Olufsen efter deres kvartalsregnskab udkom i dag.
Firmaet, der er bedst kendt for blandt andet eksklusive tv- og radioprodukter, havde en omsætning på 600 millioner kroner i første kvartal. Ifølge NPinvestor ligger dette under de 625 millioner kroner, som Bloombergs analytikere havde forventet.
Ifølge ledelsesberetningen er resultatet dog ikke overraskende.
- Som forventet viste første kvartal kun en marginal omsætningsvækst, står der er i ledelsesberetningen.
Her fremhæves det desuden at B&O's nyere produkter B&O Play og Automotive er vokset med henholdsvis 92 og 37 procent, dette bliver dog opvejet i negativ retning af en nedgang i AV på 20 procent.
Dette giver en negativ effekt på resultat før skat på 30 millioner DKK, hvilket forklarer nedgangen fra negative 33 millioner DKK sidste år til negative 64 millioner DKK i første kvartal i år, står der i ledelsesberetningen.
Svær sammenligning
Hos Bang og Olufsen er administrerende direktør Tue Mantoni er man tilfreds med resultatet.
- Sæsonsmæssigt er første kvartal et lille kvartal for Bang & Olufsen og kvartalet repræsenterer derudover en svær sammenligning på grund af en betydelig påvirkning fra lanceringen af nye produkter i samme periode sidste år. Med dette in mente er vi tilfredse med resultatet for første kvartal af regnskabsåret 2012/13, siger han til business.dk
Nyt på vej
Det dårlige regnskab har dog ikke taget pusten fra B&O. Allerede i sidste uge lancerede de to nye B&O Play produkter. Det ene er den nye trådløse højtaler 'B&O Play A9', der kan sættes til både iPhone, iPad og Android og desuden har en touch-funktion, der gør at man ved lette svirp eller berøring med hånden, kan styre lydstyrke med mere. Det andet er et tv med navnet BeoPlay V1 Havana. Tv'et, der er let at manøvrere rundt på hjul, kan tilsluttes det nye Apple tv.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter