Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

B&O i ventet milliontab

Foto: detailfolk.dk



Friday den 5 April 2013 kl. 10:55 af: Freja Thorbech

B&O offentliggjorde i dag regnskab og præsenterede som ventet et massivt underskud. Samtidig beskærer Tue Mantoni direktionen, som fremover kun vil bestå af to personer.

Der er røde tal på bundlinjen i det kvartalsregnskab, som B&O har fremlagt i dag.

Struer-virksomhedens resultat før skat var i tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2012/13 på minus 125 millioner. Det skal ses i sammenhæng med, at virksomheden i samme periode sidste havde et plus på 19 millioner. Det fremgår af virksomhedens delårsrapport.

B&O omsatte for 655 millioner kroner eksklusivt design og luksuselektronik i tredje kvartal. Det er et fald i forhold til omsætningen i samme periode sidste år, der lå på 766 millioner kroner.

B&O nedjusterede for et par uger siden virksomhedens forventninger til 2013, og derfor kommer dagens resultat ikke som en overraskelse.

LÆS OGSÅ: B&O nedjusterer endnu engang

- Kvartalet blev negativt påvirket af den accelererede transformation af vores forhandlernetværk i takt med, at vi overgår til færre, mere produktive butikker i Europa. Vi begynder at se en positiv effekt fra vores vækststrategi i Kina, men det er stadig ikke nok til at kompensere for den fortsatte makroøkonomiske svaghed, især i Europa, udtaler CEO Tue Mantoni i regnskabet.

LÆS OGSÅ: Dansk designgigant udvider i Kina

Skærer i direktionen

Samtidig meddeler virksomheden i regnskabet, at man vil slanke direktionen således, at den fremover består af to personer, hvilket er usædvanligt for en virksomhed af B&O's størrelse. Direktionen vil derfor fra 31. juli bestå af CEO Tue Mantoni og CFO Henning Bejer Beck.

Struer-virksomheden har gang i en masse nye tiltag. I marts meddelte B&O blandt andet, at man havde indgået en aftale med det danske rockband Mew.

LÆS OGSÅ: B&O og rockband i opsigtsvækkende samarbejde

For få uger siden offentliggjorde B&O et andet musiksamarbejde med det globale pladeselskab Universal Music Group. Og senest har B&O føjet musiktjenesten Spotify til listen over samarbejdspartnere.

LÆS OGSÅ: B&O i nyt samarbejde med Spotify

Den danske virksomhed blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen.



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD