Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Antallet af butikstyverier fortsætter himmelflugten

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 19 April 2023 kl. 11:48 af: Kristian Holgersen

Anmeldelserne af butikstyverier bliver ved med at stige, viser nye tal.

Rundt omkring i landets butikker bliver der opdaget flere og flere tilfælde af langfingrede kunder, som ikke har tænkt sig at betale for deres varer.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I årets første kvartal blev der anmeldt 5.960 butikstyverier, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er en stigning på 9 procent i forhold til kvartalet forinden.

Kurven over butikstyverier begyndte for alvor himmelflugten i fjerde kvartal af 2021, og siden er antallet steget med 60 procent.

- Den markante stigning siden første kvartal 2021 skyldes særligt flere anmeldelser i kategorierne butikstyveri købmand/supermarked/mejeri og butikstyveri fra andre forretninger, skriver Danmarks Statistik.

Hos Dansk Erhverv har man bidt mærke i udviklingen.

- Vi har oplevet en massiv stigning i antallet af butikstyverier over de seneste knap to år – det er altså startet før krisen, men på bagkant af corona, sagde Henrik Lundgaard Sedenmark, chefkonsulent i Dansk Erhverv, tidligere på måneden i en pressemeddelelse fra Vitus Guld, som har mærket stigningen af tyverier.

- Det er min opfattelse, at det startede under corona, som påvirkede mange menneskers liv og hverdag, og dermed nok også fik nogle til at agere på en anden måde end tidligere. Efter corona kom krigen i Ukraine, de stigende priser og inflationen, som blot forstærkede og forlængede tendensen, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

LÆS OGSÅ: Så mange bliver dømt for butikstyveri



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD