Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Amerikansk megastjerne åbner dansk pop up-butik





Friday den 23 February 2018 kl. 11:08 af: Kristian Holgersen

En af tidens største musikstjerner vil sælge merchandise i eksklusiv modebutik.

Rigtig mange koncertgængere har prøvet at stå i kø ved en lille bod, hvor en gruppe fedtede roadies har solgt merchandise som t-shirts og plader.

Men den praksis er ikke længere nok for de største musikstjerner. I flere tilfælde rykker salget af merchandise ud til lokale modebutikker, når de er på turné.

Seneste eksempel er rapstjernen Kendrick Lamar, som spiller koncert i Royal Arena den 1. marts. Samme dag åbner en pop up-butik, hvor fans kan få fingrene i eksklusivt merchandise, der skulle være produceret særligt til lejligheden. Det skriver Soundvenue.

Pop up-butikken kommer til at ligge i Storm, som også gav plads til Justin Bieber, da han kom til byen sidste år og skulle sælge merchandise. Den canadiske sangstjerne slog endda selv et smut forbi butikken, hvilket skabte en euforisk stemning blandt de mange fans, skrev Berlingske.

Kendrick Lamar gjorde nærmest rent bord ved den seneste Grammy-uddeling i USA. Han vandt fire statuetter - for bedste rap-album, bedste rapnummer, bedste rap-optræden og bedste rap-sang samarbejde. Hans seneste plade er Damn fra 2017.

Koncerten i Royal Arena er udsolgt. Senere på året kommer han også til Smukfest.

LÆS OGSÅ: Miinto har åbnet pop up-butik i København



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD