Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Amazon åbner butik hos konkurrent

Fremover kan de kinesiske forbrugere klikke sig til varer fra Amazon via Alibabas online markedsplads Tmall.
Foto: Tmall.com



Monday den 9 March 2015 kl. 15:44 - Kilde: Flere medier

Nu åbner den amerikanske onlinegigant en netbutik hos sin største kinesiske konkurrent.

Nu går Amazon i seng med fjenden i Kina.

I forsøget på at øge salget i det asiatiske land vil Amazon til april åbne en netbutik på den kinesiske gigant Alibabas online markedsplads Tmall, skriver flere internationale medier.

Tmall er en form for online shoppingcenter, der sammen med søstersiden Taobao tilbyder individuelle detailhandlere adgang til mere end 300 millioner aktive kinesiske forbrugere. Også andre vestlige spillere som Asos, Burberry og Inditex har butikker på Tmall.

Detailhandlere, der sælger via Tmalls markedsplads, skal betale et gebyr til Alibaba for hver solgt vare. Amazon må altså hoste op til konkurrenten, hver gang de kinesiske forbruger klikker sig til sko, mad, drikke, køkkenprodukter og legetøj, som netop er de produkter Amazon satser på i den nye online butik.

Alibaba byder velkommen

Ved at satse på Tmall vil Amazon:

- Udvikle nye salgskanaler ved at tilbyde Tmalls forbrugere en variation af importerede premium brands, siger Niu Yinghua, der er vicedirektør i Amazon China til Alibaba Gruppens nyhedsside Alizila.

Og hos Alibaba byder man den amerikanske gigant og konkurrent velkommen.

- Vi byder Amazon velkommen til Alibabas økosystem, og Amazons tilstedeværelse vil yderligere udvide sortimentet og løfte shoppingoplevelsen for kinesiske forbrugere på Tmall, siger en talsperson til BBC.

Amazon har i forvejen en butik dedikeret til sine Kindle e-bogslæsere hos Tmall.

LÆS OGSÅ: Amazon vil levere pakker med droner



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD