Alle Coops 1200 butikker stopper salg af omstridt vare
Den store detailhandelskoncern tager nu konsekvensen af kundernes ændrede købsmønster.
Detailhandelskoncernen Coop, som står bag blandt andet Kvickly, Superbrugsen, Dagli´brugsen, Fakta og Irma, begynder nu at udfase salget af buræg i alle koncernens kæder.
Irma gik forrest og stoppede med at sælge buræg for mere end 20 år siden. Kvickly fulgte i august 2013 efter og udmeldte buræg af sortimentet. Nu går resten af Coops kæder; Superbrugsen, Dagli'- og Lokalbrugsen og Fakta med og udfaser hen over en fem-årig periode buræg fra butikkerne. Dermed vil kunderne fra udgangen af 2020 ikke længere kunne købe buræg i Coops 1200 butikker.
I en pressemeddelelse forklarer Coop, at forud for beslutningen ligger en klar ændring i kundernes indkøb af buræg.
I 2011 var andelen af solgte buræg i detailhandlen i Danmark – ifølge Fødevarestyrelsen – på mere end 60 procent, mens Coops egne tal i 2015 var nede på 37 procent. Udviklingen i de to første måneder af 2016 viser, at Coops salg af buræg er faldet med 20 procent i forhold til sidste år.
LÆS OGSÅ: McDonald's vil droppe buræg - om 10 år
Derfor beslutningen
Coop har også spurgt sine kunder om deres holdning til buræg, og mere end halvdelen har svaret, at dyrevelfærd er en vigtig parameter, når de køber æg.
- Når vi beslutter at fjerne buræg fra hylderne i Superbrugsen, Dagli'- og Lokalbrugsen og fakta, så er det helt i tråd med vores kunders indkøbsvaner og tilbagemeldinger.
- Vi oplever, at der er tale om en generel tendens i markedet: Danskerne vil have mere dyrevelfærd. Det er helt i tråd med vores Madmanifest, og for at kunne levere har vi i samarbejde med leverandørerne udarbejdet en plan for hvordan og hvornår, siger Jens Visholm, koncerndirektør i Coop.
Første discountkæde
I november 2015 meddelte Lidl, at den som den første discountkæde i Danmark fjerner buræg fra hylderne i alle kædens 98 butikker i Danmark. Også de ’skjulte’ buræg i Lidls øvrige produkter er godt på vej til at blive udfaset helt, lover tyske Lidl. Lidl har nu udelukkende skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg på hylderne i køledisken.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter