Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Aldi vil til Kina

Foto: detailfolk.dk



Friday den 21 November 2014 kl. 11:35 - Kilde: Flere medier

Den tyske discountkæde vil nu forsøge at indtage et fjerde kontinent og satser på det kinesiske marked.

Det ser ud til, at den tyske discountkæde nu vil forsøge sig på det kinesiske marked og dermed gøre sit indtog på et fjerde kontinent, skriver flere internationale medier.

Aldi er delt i to grene - Aldi Süd og Aldi Nord - og det er et referat fra et møde mellem de to afdelinger, der har afsløret discountgigantens planer, skriver Der Spiegel

Det kinesiske marked har ellers vist sig svært for mange vestlige detailhandlere. Yujun Qiu, der er Kina-analytiker hos Planet Retail, siger til The Guardian, at det store spørgsmål er, hvordan kineserne vil tage imod Aldis egne mærker.

Hos Planet Retail tror man dog ikke, at Aldi vil gøre sit kinesiske indtog før 2018, siger analytiker Matthias Queck til Cnbc.com.

Det er Aldi Süd, der kommer til at stå for udrulningen i Kina, mens Aldi Nord beslutter, hvilke lande man herefter vil gå efter, skriver Cnbc.com. 

Brødre delte kæden imellem sig

Uenighed om salget af cigaretter fik i 1961 de to brødre bag Aldi-kæden til at dele kæden imellem sig i en nord og en syd-afdeling.

Det er Aldi Nord, der opererer i Danmark. Her har Aldi det svært, og det seneste årsregnskab viste da også et blodrødt millionunderskud på 228,3 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Aldi fordobler millionunderskud

Imens går det anderledes godt for Aldi i blandet andet Storbritannien, hvor det er Aldi Süd, der opererer. Her man stor succes med at tiltrække de britiske kunder. Noget der blandt andet afspejles af, at Aldi tidligere på året kunne melde om, at man ville øge antallet af butikker og medarbejdere i den britiske del af kæden.

LÆS OGSÅ: En helt anden Aldi-historie: Vil hyre 5.000



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD