Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

29 handelsbyer i fælles opråb til statsministeren og Brostrøm

Foto: detailfolk.dk



Friday den 11 December 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Protesterne i detailhandlen vokser. Regeringen bør ikke opfordre folk til at handle på nettet, lyder det i et fælles opråb.

Handelsbyer over hele landet er gået sammen om et åbent brev, hvor de går i rette med statsminister Mette Frederiksen (A), erhvervsminister Simon Kollerup (A) og direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Ved pressemødet den 7. december i statsministeriet blev danskerne nemlig opfordret til at handle mere ind på nettet og dermed undgå fysiske butikker.

Det har fået de i alt 29 underskrivere til at fare i blækhuset. Detailhandlen har ikke brug for mere modstand, lyder budskabet.

- December er en af branchens travleste måneder, og julehandlen er den periode, som kunne være med til at indhente meget af den tabte omsætning fra den første coronabølge, skriver handelsbyerne i brevet.

- Derfor er det yderst kritisk, når I som regering og sundhedsmyndighed bruger en uhensigtsmæssig retorik om at handle på nettet fremfor i de fysiske butikker.

- Vi oplever, at selvom myndighederne gerne holder detailbranchen kørende, så er der en retorik fra højeste sted, som påvirker kunderne til at holde sig væk, og det er en direkte trussel mod vores mange butikker og arbejdspladser, fremgår det blandt andet af brevet.

Opfordringen til at bruge nettet mere har allerede fået kritik fra flere sider. Selskabet bag tøjkæderne Mr. og Din Tøjmand var på banen med et åbent brev for et par dage siden, og flere andre fra detailhandlen også meldt sig på banen i både regionale og nationale medier.

  • Her er alle underskriverne af det åbne brev:
  • Aabenraa City
  • Esbjerg City
  • Vores Faaborg & Egn
  • Handel Grenaa
  • Hedensted Handelsforening
  • Handels- og virksomhedsforening Frederikshavn
  • Helsingør Handel
  • Herning City
  • Hillerød Shopping
  • Hjørring Handel
  • Hobro Handel
  • Juelsminde Handelsforening
  • Køge Handel
  • Lemvig & Thyborøn Handel
  • Vores Ikast
  • Mors Handel
  • City Kolding
  • Nakskov Handel & Erhverv
  • Nordfyns Erhverv og Turisme
  • Næstved Cityforening
  • Randers Cityforening
  • Handel Silkeborg
  • Business Slagelse
  • Shopping Svendborg
  • ThistedBy
  • Tørring Handelsforening
  • Varde Handel
  • Handelsbyen Vejen
  • Vi er Viborg

LÆS OGSÅ: Kære Mette F & Co.: stop venligst opfordringen til at handle online NU – I skader danske arbejdspladser

LÆS OGSÅ: Regeringen indfører nye restriktioner for butikker i hele landet 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD