Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

21 Intersport-butikker hopper over til konkurrenten

Lars Elsborg - direktør i Sport 24




Friday den 1 June 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Ejerne af 21 sportsbutikker forlader Intersport til fordel for konkurrerende franchisekæde. Se den fulde liste.

En gruppe på 21 franchisetagere har besluttet at gå fra Intersport over til konkurrenten Sport24, som nu kalder sig den største sportskæde i landet.

Alle butikkerne skifter facader 1. oktober, skriver Sport24 i en pressemeddelelse.

- Det er med stor glæde, at vi byder de nye butikker velkommen hos Sport 24. Vi er meget stolte af, at de mange butiksejere har vist os tillid og valgt Sport 24 efter mange år i en anden kæde, siger direktør Lars Elsborg og fortsætter:

- Det har været en stor beslutning for mange, ved jeg. Samtidig er vi selvfølgelig enormt glade for at kunne se frem til en omsætningsvækst på mellem 200 og 300 millioner kroner.

Årsregnskabet for 2017, som netop er offentliggjort, viser i forvejen en omsætning på godt 1 mia. kroner, mens der står lidt over 130.000 kroner på bundlinjen.

I skrivende stund har Sport 24-koncernen 25 butikker, 38 outletbutikker og otte business-afdelinger. Samtidig sørger datterselskabet G-sport Danmark for 90 Sportigan- og specialbutikker over hele landet.

Sport 24 er startet af udbrydere fra Intersport-kæden i 2012. Fire år senere opkøbte selskabet de danske Stadium-butikker og gennemførte en fusionering med Sportigan.

Disse butikker skifter til Sport 24:

  • Intersport i Skagen
  • Aalborg City
  • Aars
  • Hadsund
  • Hobro
  • Skive
  • Struer
  • Viborg
  • Herning City
  • Ringkøbing
  • Grindsted
  • Vejle City
  • Esbjerg
  • Aabenraa
  • Tønder
  • Sønderborg City
  • Rudkøbing
  • Køge
  • Roskilde
  • Ringsted
  • Nexø

(Kilde: Sport 24 - ifølge Ritzau)

LÆS OGSÅ: Dansk sportskæde opkøbes af Goldman Sachs



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD