10 mio besøgende giver Ikea rekordår
Ikeas vision er at være til for de mange. Det må man sige er lykkedes. Møbelkæden har haft 10,5 millioner besøgende i Danmark i regnskabsåret 2011/12, og det giver positivt udslag for omsætningen.
Sofaer, senge, reoler og kødboller. Alle ved, hvad Ikea drejer sig om, og mere end 10 millioner besøg kan møbelkæden bryste sig af i det seneste regnskabsår, der sendte omsætningen op på 3,18 milliarder kroner - en stigning på 5,4 procent i forhold til sidste årsregnskab.
Ikea-direktør takker af med manér
Adm. direktør for Ikea Danmark, svenske Håkan Svedman, får således lov til at takke af med manér, inden han vender tilbage til Sverige for at blive ny chef for Ikea Sverige.
- Ikea er en virksomhed drevet af værdier, og det ligger mig meget på sinde, at vores værdier er med i alt, hvad vi foretager os. Vi skal naturligvis tjene penge, og det gør vi. Men en stor del af vores overskud er øremærket til at skabe endnu bedre oplevelser for de besøgende og til at fastholde og udbygge vores fokus på at drive forretning med omtanke for mennesker og miljø, siger han i en kommentar til regnskabet.
Omfattende renovering siden 2008
Håkan Svedman overtog ansvaret for Ikea Danmark i 2008. Han har brugt kræfter på at bygge nye og mere bæredygtige varehuse, samtidig med at de eksisterende er blevet ombygget og moderniseret.
Derudover har Svedman og Ikea brugt mange ressourcer på at få et større kendskab til danskernes behov og drømme.
- Store dele af vores sortiment er i dag baseret på den viden, vi indsamler, når vi besøger danskerne i deres hjem, hvor vi lytter til deres drømme og behov. For Ikea handler det om at få viden om livet derhjemme, så vi kan blive mere relevante for de mange mennesker, siger Håkan Svedman.
Bæredygtighed på programmet
Håkan Svedman understreger, at det står højt på Ikeas liste at inspirere sine kunder til at leve mere energirigtigt.
- I IKEA vil vi gerne motivere mennesker til at leve mere bæredygtigt derhjemme. Det vil vi ved at tilbyde produkter, der forbruger mindre energi og vand. Og så vil vi inspirere, uanset om man møder os i vores katalog, på hjemmesiden eller i varehusene. Man skal have en unik kundeoplevelse fra start til slut og altid føle, at et besøg i Ikea har været et besøg værd, siger han.
Den nye adm. direktør for Ikea Danmark offentliggøres inden længe, skriver koncernen.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter