Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Er søgemaskineoptimering relevant for den fysiske butik?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Thomas Bogh, Bonzer



Thomas Bogh er Project Manager og Partner i det digitale bureau Bonzer, hvor fokus er at hjælpe danske webshops med at skabe en stærk profil på nettet. Dette indebærer alt fra A-Z med henblik på at få virksomhedernes webshops til at sælge bedre gennem søgemaskinerne. Mulighederne er uendelige , da kunderne bruger nettet mere end nogensinde til at handle - det handler bare om at gribe dem og tage imod den rigtige guidance. Det kan Bonzer hjælpe med.

På detailfolk.dk vil Thomas blandt andet skrive om, hvordan man styrker webshops gennem digital marketing.

LÆS MERE OM BONZER HER

Læs flere indlæg fra denne blogger

Styrk din virksomheds fysiske tilstedeværelse på den kommende messe

Torsdag den 13 februar 2020 kl. 10:03

Detailbranchen har været i en rivende udvikling i løbet af 00’erne, som vi netop har sagt farvel til. E-handlen er styrtet frem, og det får konsekvenser for store dele af branchen. Udviklingen kan mærkes ude i virksomhedernes fysiske afdelinger og via forbrugernes ændrede købevaner.

Nye udfordringer for detailbranchen

Det er en stor udfordring for detailvirksomhederne, at styrke de fysiske butikker og imødekomme kundernes nye købsadfærd. Dét kan du blive klogere på her, hvor jeg fortæller om selve udfordringen for den fysiske butik og presset fra e-commerce. Og så har jeg samlet nogle gode råd til, hvordan jeres virksomhed kan styrke jeres fysiske tilstedeværelse.

E-commerce truer den fysiske detailhandel 

Vi køber oftere og flere af vores varer online. I 2019 udgjorde danskernes køb af mad og dagligvarer 35% af det samlede, online forbrug på i alt 140,7 mia. kroner. Som forbrugere stiller vi samtidig højere krav til virksomhedernes tilstedeværelse. Både den fysiske og den online af slagsen. Vi forbrugere vil have adgang til at købe (næsten) alting online. Og vi ønsker samtidig så nem og gnidningsfri en oplevelse som muligt. Ikke kun online men også i de traditionelle butikker. Dog ved vi, at den mest almindelige shopping, globalt set og på tværs af generationer, stadigvæk sker face-to-face. Du skal altså ikke smide håndklædet i ringen endnu.

Men hvordan optimerer virksomheden deres fysiske tilstedeværelse, og undgår at butikkerne trækker virksomheden ned, frem for op? Der findes desværre ikke et enkelt svar, på det spørgsmål. Men jeg vil i det følgende fortælle om nogle teknikker, som kan ruste din virksomhed til at tage udfordringen op.

Den unikke købsoplevelse er vejen frem

For at undgå at onlinehandlen overtager den fysiske, er detailvirksomhederne nødt til at reagere og forsøge at tilpasse sig digitaliseringen. Detailvirksomhederne skal turde at transformere den forældede business-model, sætte større fokus på bæredygtigt forbrug, og fornye dårlige og forældede supply-chains. Ifølge Forbes Magazine, skal detailvirksomheder i 2020 personalisere kundeoplevelsen. Det handler om at sikre sig at kundens forventninger mødes og købsoplevelsen bliver nem og bekvem. Ifølge planet-business.dk skal detailbutikkerne også se på selve kunderejsen og skabe flere unikke købsoplevelse, som ikke er muligt online.

Bliv klogere på jeres kunder på den kommende messe

Én hurtigt og smart vej til at styrke den fysiske tilstedeværelse, og personliggøre kundeoplevelsen, er at deltage på messer. På en messe har I alletiders mulighed for at præsentere jeres produkt, direkte for kunden. Det er derfor alfa-omega at have godt udstillingsudstyr. Det skal passe til brandet og til formålet, for at virke efter hensigten. Et andet godt råd er, at investere i en måde at få et konkret og målbart udbytte med hjem. Heldigvis, er der skabt softwareprogrammer som netop måler, hvor mange der besøger din stand, hvor længe - og med hvilken interesse. Du kan læse mere om, hvordan det fungerer med software, der måler din messeaktivitet, her.

Generation Z er fremtidens forbrugere

For at forbedre kundeoplevelsen, gælder det om at lære sine kunder at kende. I 00’erne var det generationen Y, eller millennials, der var i centrum for forbruget. I dette årti, er det generation Z, som nu begynder at tjene deres egne penge, som vil trække i førertrøjen på forbrugsmarkedet. Flere spår at de vil få endnu større indflydelse på detailhandlen, end deres forgængere. Z’erne kendetegnes som snusfornuftige. Det primære parameter de vælger ud fra, når de shopper, er prisen. Som deres forældres generation (X'erne) er de både praktisk anlagt og optaget af pris. På den anden side, betyder brugen af sociale medier, at de føler sig presset til at have det rigtige tøj.

Optimér din messestand - og få mest ud af din investering

Ud over at få et målbart resultat med hjem fra messen, er der også andre ting som kan booste jeres virksomheds leadgenerering. En stand kan have mange forskellige udtryk. Derfor er det vigtigt at i indretter jeres stand, så det afspejler virksomhedens brand. På den måde er der større sandsynlighed for at i tiltrækker de rette kunder. Der findes mange forskellige typer af systemer, både messestande og showrooms. Og man kan altså selv vælge den type, der kan præsentere jeres produkter så indbydende som muligt.

>>
LÆS FLERE INDLÆG FRA DENNE BLOGGER

 



Del dette indlæg:









Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD