Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Hvornår har du sidst sagt tak til en kunde?"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Stine Grubbe, Rådgiver og Foredragsholder



Foredragsholder, underviser, kreativ kommerciel udvikler og rådgiver, kommunikationsspecialist – nåja og oprindeligt uddannet farvehandler og dekoratør.

Stine har altid været drevet af nysgerrighed på hvad det egentlig er, der får kunderne til at købe, være loyale, begejstrede osv.

Stine har arbejdet professionelt og kommercielt med forretningsudvikling, kommunikation og kundeadfærd indenfor detailhandel siden uddannelsen i 1992. Karrieren bragte hende til London i en længere årrække, hvor hun specialiserede sig i kommunikation, bl.a. som websiteredaktør og -producer.

Blandt kunderne findes nogle af landets største og mindste detailhandelsvirksomheder, butikskæder, producenter og leverandører.

Mød Stine på LinkedIn og se mere på www.stinegrubbe.dk.

Læs flere indlæg fra denne blogger

Er butikkernes julekataloger lige til skraldespanden?

Mandag den 26 november 2018 kl. 07:24

Postkasser rundt om på danske adresser bugner i øjeblikket af Black Friday og ikke mindst julegavekataloger.

Alt fra tallerkener, sportstøj og legetøj flashes for forbrugerne, alt imens butikkerne håber på et julesalg der kan lukke nogle af hullerne i et skrantende salg. Måske endda få den slunkne bankkonto til at gispe lidt mindre efter luft.

Det er derfor nedslående at konstatere, at størstedelen af de kataloger, der lander i postkasserne, ikke er meget andet end et visuelt flot og inspirerende plukkekatalog for forbrugerne, der blot viser pris og produkter i flot servering og primært serverer noget, der er lige til at gå hen til computeren og researche pris på – og så ellers afslutte en vakt interesse med et køb, hvor varen er billigst - og måske endda fragtes til hoveddøren.

Det er ærgerligt!

Det er også spild af sendeflade.

Spild af opmærksomhed der kunne være udnyttet til at oplyse og opdrage forbrugeren. Og ja, de skal opdrages, hvis vi skal ha’ vendt den dødssejler-rute, detailhandelen lige nu er på.

Julekataloger kunne (burde) også bruge spalteplads på at gøre opmærksom på et af de budskaber, som detailbranchen bruger alt for lidt sendeflade på, men som er nøglen til forandring:

At fortælle forbrugerne – dig, mig, os alle sammen – om vigtigheden af at handle lokalt.

Købe danske produkter. Købe i danske butikker og på danske webshops.

Fortælle om hvilke konsekvenser det har på kort sigt og lang sigt, når vi ikke gør det.

Fortælle om hvad det betyder for nærområdet, for kommunekassen, statskassen, og for samfundet som helhed, når vi igen og igen ikke gør det.

Kommunikationsmæssigt kan det gøres på mange vedkommende og involverende måder. Overraskende nemt endda.

Og det kan gøre en kolossal forskel – der lige nu er vigtig i den danske detailhandels kamp for overlevelse.
 



Del dette indlæg:




Kommentarer

Log ind her for at kommentere blog indlægget. Eller klik her for at oprette en profil






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD