Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kan man (over)leve uden en webshop?"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business



Peter Skjold Mogensen er Lektor på Copenhagen Business Academy med speciale inden for afsætningsøkonomi og detailhandel.

Peter har flere års erfaring inden for detailhandel, både som leder, men også i forhold til uddannelse, hvor han har udviklet og undervist på en lang række uddannelser, med fokus på detailhandel.

Derudover har Peter etableret RetailBooks, der er et specialforlag til detailhandlen. Forlagets primære formål er, at udvikle og udgive undervisningsmateriale, til brug i detailhandlen.

Peter er ligeledes involveret i Forskningsprojektet Retail Reinvented, hvis formål er, at klarlægge detailhandlens udfordringer og forsøge at komme med mulige løsningsforslag, i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og eksterne samarbejdspartnere.

Læs flere indlæg fra denne blogger

Hvordan skal detailhandlen tiltrække fremtidens medarbejdere?

Tirsdag den 16 maj 2017 kl. 07:56

Du skal ikke tænke selv- du skal bare ekspedere kunder!

Sådan kunne man godt tro, at det lyder i flere danske detailbutikker, når en ny medarbejder bliver introduceret til detailfaget.

Detailhandlen har efterhånden positioneret sig i en situation, hvor de gennem mange år, i større eller mindre grad, har centraliseret ledelsesbeslutningerne og dermed nærmest umyndiggjort de medarbejdere, der til dagligt arbejder i butikkerne.

Butikkerne bliver således ledet gennem regler og retningslinjer, der er udstukket af topledelsen på kædekontoret. F.eks. at butikken skal være støvsuget inden kl 10- hvilket naturligvis skal afkrydses i et skema, når aktiviteten er gennemført. Resultatet er, at det for mange ikke giver mening at arbejde i detailhandlen, hverken som chef eller medarbejder.

Beslutningsmulighederne er fjernet fra butikkerne

Detailhandlen står derfor i en fastlåst situation, hvor branchen oplever en akut mangel på medarbejdere, samtidig med, at butikkerne bliver mere og mere topstyrede. En topstyring der først og fremmest er et resultat af den øgede kædedannelse og behovet for stram konceptstyring.

Butikkerne har i den forbindelse fjernet en stor del af beslutningsmulighederne i butikken, for dermed at sikre en ensartet og effektiv butiksdrift.

Men hvorfor kan detailbranchen ikke tiltrække nye medarbejdere?

Detailhandlen har svært ved at tiltrække nye medarbejdere- det er et faktum, de fleste i branchen kender til. Man hører ofte at ”vores tids ungdom ikke gider lave noget” og dermed har vi forklaringen på problemet.
Men så let slipper vi ikke- for hvem skal så arbejde i detailhandlen?

Som jeg ser det, så ligger problemet ikke i, at den nye generation af medarbejder, ikke gider arbejde – Tværtimod! Den nye generation gider godt at arbejde- hvis deres arbejde giver mening!

Den nye generation stiller endnu højere krav til arbejdets indhold og søger derfor efter job, der i høj grad giver mening og udfordringer i hverdagen. Et job hvor de kan demonstrere deres kompetencer og samtidig bliver udviklet- både fagligt og personligt.

Med det som udgangspunkt, så kan jeg godt forstå, at mange unge fravælger jobbet som ”operatører” i et stramt kædekoncept, hvor der kan være langt mellem de daglige udfordringer og hvor kædekontoret på forhånd, har truffet alle beslutningerne.

Detailhandlen har et imageproblem

Detailhandlen har helt klart et imageproblem. Et problem der absolut ikke er blevet mindre de seneste år.

Jeg er godt klar over at detailhandlen er kendt som et ”lavstatus område”- men behøver det være sådan?

Hvis vi får beslutningskraften tilbage til butikkerne og dermed anerkender medarbejdernes ansvarlighed, så tror jeg faktisk der er gode muligheder for, at detailhandlen kan komme tilbage på sporet og få styrket sit image.

Hvis medarbejderne samtidig opnår en følelse af, at de bliver udviklet – både personligt og fagligt- gennem hele deres karriere, så tror jeg, at det kan blive ret attraktivt at arbejde i detailhandlen.

For at dette skal lykkedes, skal medarbejderne naturligvis vise, at de er villige til at påtage sig et ejerskab for egen udvikling og involvere sig i butikkens drift. Nøgleordene vil i den forbindelse være: ansvar, anerkendelse, udvikling og karriere.

Vi ser allerede at flere butikker har succes med uddannelsesprogrammer og anerkendende ledelsesstil. Resultatet er en synergieffekt - med glade medarbejder, tilfredse kunder og resultater på bundlinjen.

Men det nytter ikke noget, hvis alle butikker ikke gør en indsats. Der skal nemlig løftes i flok, hvis detailbranchen skal skabe sig et bedre image og dermed sikre sig kompetente og involverende medarbejdere fremover.

>> LÆS FLERE INDLÆG FRA DENNE BLOGGER
 



Del dette indlæg:




Kommentarer

Log ind her for at kommentere blog indlægget. Eller klik her for at oprette en profil






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD