Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kan man (over)leve uden en webshop?"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Morten Max, MAX - Retail Made Simple



Morten Max er stifter og ejer af MAX – Retail Made Simple, der hjælper virksomheder i detailhandelen med at optimere driften af deres fysiske butikker via skræddersyede lærings og uddannelsesforløb til mellemledere, butiksejere, distriktschefer, butikschefer og butiksansatte indenfor ledelse, drift og salg.

MAX – Retail Made Simple kombinerer online og offline aktiviteter og leverer derfor eksempelvis både workshops, webinars, træning i butik og mentoring sessioner.

Morten er født og opvokset i detailbranchen og har mere end 20 års erfaring med sig fra Dansk Supermarked og Bestseller. Har i sin karriere bestridt stillinger som butikschef, HR konsulent, konceptudvikler og som international træning og uddannelsesansvarlig for Jack & Jones.

På detailfolk.dk blogger Morten primært om ledelse, drift og salg i de fysiske butikker.

>> LÆS MERE OM MAX RETAIL HER

Læs flere indlæg fra denne blogger

LEG KØBMAND!

Mandag den 14 august 2017 kl. 10:25

Hvad skulle det være? Ja tak! Det bli’r… Kan du huske glæden ved at lege købmand? Bygge butikken (måske af tæpper i stuen), indrette den med papkasser, sætte tomme emballager op på snorlige rækker, forventningens glæde når den første kunde (som typisk også var ens bedste ven eller mor) trådte ind i butikken og bad om alt fra to liter mælk til 20 Prince. Du vidste præcis, hvad du havde i din butik, og du vidste, hvad du ville have for dem. Bedst af alt var lyden af kasseapparatet og udvekslingen af varer mod penge. På en måde var det lige i det øjeblik, at vi som børn forstod tanken om ”noget for noget”. Både købmanden og kunden var glade.

Blandt alle de moderne fancy ord, er der et godt gammeldags ord, som stadig holder 100 procent. KØBMANDSKAB. I sidste ende handler en god forretning stadig om godt købmandskab; evnen til at drive handel på en fornuftig, forsvarlig og ikke mindst lønsom måde.

Bevidst købmandskab
Jeg tager emnet op, fordi det indeholder nogle af de mest lavthængende frugter i forhold til at optimere butiksdrift i dag.

Gennem mine år i detailbranchen, oplever jeg til stadighed et stort og uudnyttet potentiale i at blive mere bevidst om det lønsomme købmandskab – uanset hvilken type butik man driver. Der er nemlig en tendens i branchen til, at vi glemmer det basale i en lønsom handel:

• at indkøbe varen til en god pris
• at få solgt varen til en god pris
• rent faktisk at få solgt varen… (det er fint at købe et parti varer til en god pris, men vi er først gode købmand, når vi har solgt igen).
• …og gerne hurtigt : - )

GM (indkøbspris vs. udsalgspris) synes at få det største fokus i branchen. Det er en vigtig faktor, men ikke ensbetydende med succes. Desuden er der mange, der har for mange midler bundet i varelager. Det er min erfaring og oplevelse, at over halvdelen af den danske detailbranche kan få et større økonomisk udbytte ved at arbejde aktivt med at forholde sig til gennemsalgsprocenten og omsætningshastighed. Med andre ord er der et stort uforløst potentiale, som kan frisættes, hvis vi bliver mere bevidste i vores tilgang til købmandskabet!

Mange mener, at de kender deres butik ud og ind, men jeg oplever ofte, at det refererer til en mavefornemmelse og ikke faktuel viden. Jeg vil opfordre dig til at sætte din butiks resultater i perspektiv. Hvad er ”godt”? I forhold til hvad? Sidste år? De bedste i kæden? De bedste i branchen? Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er den rigtige måde for dig at drive din forretning på. Jeg vil bare have dig til at være bevidst om, hvad du gør, og hvorfor du gør det, du gør.

Leg dig til bedre resultater
Hvornår begyndte vores branches knivskarpe sans for den rigtig gode forretning at blive småsløv? Hvornår slog vi os til tåls med resultater, som måske kunne være endnu bedre? Måske samtidig med, at vi oplevede, at den barnlige glæde ved købmandskabet falmede. I hvert fald er der nogle grundlæggende elementer fra at ”lege købmand”, som jeg ved kan optimere din butiksdrift og gøre hverdagen sjovere.

Ved du hvilke varer i din butik, der genererer hvilken del af omsætningen? Ved du hvilke m2, der bidrager bedst til din forretning? Mange gør ikke, og ofte er det en stor aha-oplevelse, når man bliver bevidst om det.

Jeg var i en butik, hvor vi kort forholdte os til, hvordan et lille område i butikken performede. Oplægget i området var lavet fire uger før, så hvordan havde det egentlig fungeret? ”Okay” sagde personalet. En hurtig datajagt på de små 20 forskellige varer i dette område gjorde os klogere på, at dette område havde genereret 1% af butikkens samlede omsætning i de fire uger. ”Hvor interessant!” lød det fra personalet, hvortil jeg svarede – ”Ja helt vildt, men i forhold til hvad?” De fire uger før det? I forhold til, hvad området plejer at omsætte på en periode på fire uger? Eller? Et par af varerne havde solgt over halvdelen af lagerbeholdningen, mens 60 % af varerne slet ikke havde solgt en enkelt stk. Forestil dig at have viden om, hvad et område burde generere af omsætning for, at det er okay? Forestil dig at du hurtigere skifter varer, der ikke sælger? Hvad ville det betyde for din omsætning?

Du kan lege med at drive din butik til endnu bedre resultater. Du kan starte i det små ved at tage et udvalgt område i din butik. Udvælg et par vigtige kvadratmeter og kom i gang med at ”lege købmand” igen. Vær nysgerrig på hvilke varer, der performer godt, undersøg hvorfor og bliv klogere ved at få fakta i stedet for kun fornemmelser. Købmandskab må nemlig gerne være med fornuft og følelse.

Jeg arbejdede engang med en partner i UK, der målte performance på samtlige varer i sin butik i forhold til lagerbeholdning hver uge! Det virkede for ham. Jeg ved ikke, hvad der virker for dig, men med tiden kan du også vide præcis, hvad du har i din forretning og hvordan det sælger. Drop kun at kigge på top 10 eller top 20 listerne hver mandag og start i stedet i det små med at se på udvalgte områder af din butik. Hvis det ikke sælger, så lad være med at spilde kostbar butiks- og lagerplads på at have det stående. Og når du har varer, der flyver over disken hurtigere end kunderne kan nå at sige ”påbeløbettak”, så har du bedre muligheder for at nå at købe flere af denne vare i god tid i stedet for at bestille, når den er udsolgt. Så bliver det endnu sjovere for dig at være købmand.

>> LÆS FLERE INDLÆG FRA DENNE BLOGGER


 



Del dette indlæg:




Kommentarer

Log ind her for at kommentere blog indlægget. Eller klik her for at oprette en profil






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD