Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Hvornår har du sidst sagt tak til en kunde?"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Lone Rasmussen, Dansk Erhverv



Lone Rasmussen er markedschef og koordinerer det forbrugerpolitiske arbejde i Dansk Erhverv og er desuden ansvarlig for de overordnede politiske sager på forbrugerområdet.

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening. Organisationen repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.

Læs mere om Dansk Erhverv her

Læs flere indlæg fra denne blogger

Falske likes og falske følgere er vildledning

Torsdag den 1 november 2018 kl. 09:23

Bloggere og influenter har fået stor indflydelse de senere år. Det har fået flere virksomheder til at kontakte de mest populære bloggere for at bede dem anmelde deres produkter eller ydelser. Folk tror nemlig mere på det, når en blogger, de har tillid til, vurderer et produkt eller en ydelse som godt, end når en reklame gør det. Og det er jo ikke så mærkeligt.

Forbrugerombudsmanden har lavet retningslinjer om at bloggere skal huske at skrive, når der er tale om reklame så læserne ved det. Så langt så godt.

Nu er det kommet frem, at det også forekommer i Danmark at influenter kan købe sig til likes og følgere. Falske profiler – i nogle tilfælde robotter – giver falske likes og får det til at se ud som om bloggerne er langt mere populære end de i virkeligheden er. Det betyder også, at de køber sig til falsk troværdighed i forhold til de produkter og ydelser de reklamerer for.
Det er vildledning. De bloggere, som gennem hårdt arbejde har opbygget høj troværdighed og mange følgere får udvandet deres forretning og troværdighed af fuskere, der har købt sig til tusindvis af følgere fra falske profiler.

Problemstillingen minder om falske brugeranmeldelser, som jeg og Dansk Erhverv sammen med Forbrugerrådet var med til at få Forbrugerombudsmanden til at lave en retningslinje om. Brugeranmeldelser har også fået stor betydning for forbrugernes valg, men er de baseret på falske anmeldelser bliver forbrugerne snyd og ordentlige virksomheder risikerer at blive valgt fra på et forkert grundlag.

Dansk Erhverv mener, der er brugt for en langt større fokus på at sætte ind overfor disse typer snyd, som digitaliseringen gør mulig. Der er regler mod vildledning, og de skal håndhæves. Men det skal også gøres klart, at det er ulovligt at sælge falske likes og profiler. Derfor vil vi rejse sagen overfor Forbrugerombudsmanden og også bede om hendes vurdering af, om det er lovligt at sælge falske likes og profiler

>> LÆS FLERE INDLÆG FRA DENNE BLOGGER
 



Del dette indlæg:




Kommentarer

Log ind her for at kommentere blog indlægget. Eller klik her for at oprette en profil






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD