Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dennis Clausager, detailfolk.dk



Dennis Clausager er stifter og ejer af detailfolk.dk og driver også fem tøjbutikker på Midt- og Sydsjælland. Er oprindeligt detailhandels-uddannet og siden hen Merkonom i markedsføring og organisation. Har i en lang detailkarriere haft stillinger som butikschef i blandt andet radiobranchen og sidenhen forskellige lederstillinger, blandt andet som kæde- og markedschef i Telia, inden han i 2006 slog sig ned som selvstændig.

Dennis blogger om stort og småt i detailbranchen, og er ikke bleg for finde den udfordrende eller skarpe kuglepen frem når der skal skrives.

Læs flere indlæg fra denne blogger

Hvad er der nu galt med, at være ansat i Netto… eller være akademiker?

Friday den 27 April 2012 kl. 11:33

For nogle uger siden var der en debat i medierne om, hvorvidt akademikere skulle tvinges til at tage et job i Netto, og om konsekvensen af dette så var, at de ville stjæle jobs fra andre. Debatten var affødt af beskæftigelsesminister Mette Frederiksens udtalelse om, at ”unge akademikere ikke skulle være snævre i deres ansøgninger” og være mere villige til at tage et job i Netto .

I gårsdagens udgave af MetroXpress blusser debatten så op igen, hvor to formænd fra henholdsvis Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Peter Hummelgaard Thomsen og Morten Dahlin fra Venstres Ungdom krydser klinger i præcis samme debat.

Morten Dahlin (V) mener f.eks. at ”han brækker sig omvendt af at høre om akademikere, der ikke vil tage job i Netto, da man som arbejdsløs ikke kan tillade sig at stille krav på den måde, når man lever af andres penge”.

Peter Hummelgaard Thomsen (S) mener omvendt, at ” der er mange, der ikke gennemfører en uddannelse, og det er jo de mennesker i Netto, hvis job akademikerne så tager”.

Det påfaldende her er, at en række studerende på længere videregående uddannelser, har studiejob i Netto og den øvrige del af detailbranchen, så hvad handler debatten egentlig om?

Om akademikerne er ”for fine” til at ville arbejde i Netto efter endt uddannelse, eller om de stjæler jobs fra andre?

Jeg mener, at det handler om to ting; Jobs nok til alle, (som der desværre ikke er i øjeblikket), men i allerhøjeste grad om ”rette person til rette job”.

Debatten er på sin vis berettiget, men den kører helt af sporet, når vores politikere mener, at ”alle, om ikke andet, kan tage et job i Netto”, eller ”det er frafaldne studerende der arbejder i detail”. Det vidner om mangel på indsigt og i den grad mangel på respekt for en af Danmarks største brancher.

Danske detailkæder og -butikker har, ligesom en hver anden virksomhed, (men ikke offentlige/politiske institutioner?), en række krav der skal opfyldes, når de ansætter nye medarbejdere. Og det er altså ikke en kvalifikation i sig selv at være akademiker.

Så kære politikere, vis lidt respekt for detailbranchen. Få brancher giver så mange muligheder for jobglæde og karriereveje, uanset baggrund eller uddannelse, og branchen har mere brug for, at I får gang i de økonomiske hjul igen, end holdninger om, hvilken type profiler, I mener, passer til en detailbutik. Det er de danske detailhandlende mest kvalificerede til selv at vurdere.



Del dette indlæg:



Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD