Dennis Clausager er stifter og ejer af detailfolk.dk og driver også fem tøjbutikker på Midt- og Sydsjælland. Er oprindeligt detailhandels-uddannet og siden hen Merkonom i markedsføring og organisation. Har i en lang detailkarriere haft stillinger som butikschef i blandt andet radiobranchen og sidenhen forskellige lederstillinger, blandt andet som kæde- og markedschef i Telia, inden han i 2006 slog sig ned som selvstændig.

Dennis blogger om stort og småt i detailbranchen, og er ikke bleg for finde den udfordrende eller skarpe kuglepen frem når der skal skrives.

Uddannelse og adgang til uddannelse er fundamentet i vores samfund. Både når vi taler erhvervsfaglige uddannelser og længerevarende uddannelser.

Men hvad sker der efter endt uddannelse, når vi har opbygget praktisk erfaring i de efterfølgende arbejdsår?

Verden omkring os forandres i en fortsat stigende hastighed, og det samme gør vores kunders krav til os. Ansatte og medarbejdere stiller også krav om at blive kompetenceløftet løbende, og for nogen er det endda en del af kriterierne, når de vælger, hvilken virksomhed de vil ansættes i. Efteruddannelse bliver mere og mere et konkurrenceparameter på lige fod med løn, pension, etc.

En rundspørge fra detailfolk.dk til en række større detailkæder i Danmark viser, at der fortsat investeres i uddannelse, hvilket jo er glædeligt – hold endelig fast i det. Men samtidig viser nye tal i en undersøgelse, at virksomhederne i Danmark generelt er tilbageholdende på investeringen i kursus og efteruddannelse. Over halvdelen af de adspurgte medarbejdere oplyser i undersøgelsen, at det er mere end tre år siden, de har været på skolebænken. Dele af årsagen skal måske findes i den nuværende krise, der for mange betyder vigende omsætning og indtjening.

Og det er jo nærliggende at udskyde investeringen i kursus og efteruddannelse til ”bedre tider”, men hvad nu hvis de bedre tider aldrig kommer? Eller hvad hvis efteruddannelsen eller kurset til medarbejderne reelt kunne betyde fremgang og ”bedre tider”?

Spørgsmålet er om det ikke netop er i ”vanskelige tider” at investeringen skal tages, såfremt at investeringsbudgettet tillader det. Kunne det mon betyde større kompetencer, bedre trivsel eller fornyet kampgejst hos medarbejderne, og dermed måske resultatfremgang? Og i dag findes der oveni købet mange muligheder for at søge VU støtte til efteruddannelse for mange virksomheder, uanset størrelse, og det store udbud af såkaldte ”åbne kurser” har gjort det lettere for mindre virksomheder at sende bare en enkelt medarbejder af sted på kursus til en fornuftig pris.

Som med alt andet er det afgørende, at der er sat klare mål, for hvad uddannelsen skal bidrage til. Har butikken behov for nye måder at betragte service og kundeoplevelse på, er det så indvendingsbearbejdning i salgssamtalen, der skal styrkes, eller er det vareeksponering eller svindminimering, der skal investeres i?

Behovene kan være mange, og de kan ligeledes være forskellige på forskellige funktionsniveauer alt afhængig af om man er salgsassistent, leder eller noget helt tredje.

Én ting er dog sikkert. Hvis ikke der investeres løbende i udvikling og kompetenceløft hos medarbejderne, og den nærmeste konkurrent gør det – hvem mon så har den bedste chance for at løbe med kunderne, hvis ellers øvrige konkurrence- og markedsparametre er ens?