Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Always on – ja selvfølgelig!"

- Jens Thrane-Møller, Marketsquare
Læs bloggen her

Dennis Clausager, detailfolk.dk



Dennis Clausager er stifter og ejer af detailfolk.dk. Er oprindeligt detailhandels-uddannet og siden hen Merkonom i markedsføring og organisation. Har i en lang detailkarriere haft stillinger som butikschef i blandt andet radiobranchen og sidenhen forskellige lederstillinger, blandt andet som kædechef i Telia, inden han i 2006 slog sig ned som selvstændig.

Dennis blogger om stort og småt i detailbranchen, og er ikke bleg for finde den udfordrende eller skarpe kuglepen frem når der skal skrives.

Læs flere indlæg fra denne blogger

City-butikkerne tager livet af sig selv

Tirsdag den 26 november 2013 kl. 09:14

Julemåneden er den vigtigste måned på året for stort set alle detailbutikker. Og salgsdagene fra lønnen går ind i november frem til d. 23/12 betyder knald eller fald for årets resultat for en del detailister, især de mindre selvstændige butikker.

Afskaffelsen af lukkeloven har igen i år givet alle butikker, kæder og storcentre frit slag til at lokke kunderne i butikkerne lige så mange timer de orker. Her på detailfolk.dk har vi netop offentliggjort en liste med et bredt udpluk af juleåbningstiderne for diverse storcentre og handelsstandsforeninger i hele landet. Og tendensen er klar…

Storcentrene buldrer (som altid) af sted med ambitiøse lange åbningstider, der giver kunderne rig mulighed for at handle til sent på aftenen. Og hvad gør butikkerne i by-midterne som modtræk? Stort set ingenting…!

I kampen om kunderne overlader de hele krigszonen til storcentrene, der udover åbningstiderne, også kan slå de lokale city-butikker med tørvejrsgaranti, juleunderholdning og i en stor del af centrene endda gratis parkering (her er det dog kommunerne, der må kigge sig selv i spejlet i forhold til gratis parkering i bymidterne, og spørge sig selv om de gør nok for de lokale butikker).

Uagtet at det naturligvis er vanskeligere for små butikker at holde længe åbent i lange perioder af ressourcemæssige årsager, så er juleåbningstiderne blot et eksempel på, hvad jeg mener, er de lokale butikkernes problem i kampen om kunderne: Manglende fællesskab, enighed og dermed ”samme stemme” overfor kunderne!

Når du skal ud og (jule)shoppe, så stil dig selv spørgsmålet: Ville du selv tage til en bymidte, hvor du ikke følger dig sikker på at alle butikker har åbent, eller ville du tage til storcentret, hvor du ved alle butikker holder åbent?

Jeg tror, at langt de fleste handelsstandsforeninger kan nikke genkendende til tøvende butiksejere, der enten ikke bakker op om et aktivt medlemskab til fælles glæde, juleudsmykningen i gaden, eller langt det vigtigste: ensartede fornuftige åbningstider, der kan konkurrere med de centre, der ligger i nærheden.

Så kære lokale butik: Hvad gør du aktivt for at sikre at du og dine nabobutikker i fællesskab også har en jul at forholde sig til overfor kunderne i 2014?

Uanset hvad du gør i 2014, så ønsker jeg dig og alle øvrige detailbutikker i landet et oprigtigt, og forhåbentligt, fantastisk julesalg i 2013 – det har vi brug for!

Læs flere blogindlæg her.



Del dette indlæg:




Kommentarer

Log ind her for at kommentere blog indlægget. Eller klik her for at oprette en profil






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD