Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kan fremtidens parkering hjælpe butikkerne?"

- Martin Michael Frederiksen, It-ekspert og foredragsholder
Læs bloggen her

Bjarke Bekhøj, Compell



Bjarke Bekhøj er seniorkonsulent og ejer af det digitale marketingbureau Compell, der har specialiseret sig i strategisk rådgivning om tilstedeværelse på de digitale platforme. Compell hjælper kunderne med alt fra analyse og strategi til kampagneopsætning og optimering.

Bjarke Bekhøj har personligt hjulpet alt fra nystartede iværksættere til store nationale koncerner. Med mere end 15 års erfaring har Bjarke været en del af det digitale game længe, og den erfaring er guld værd i det daglige arbejde. I sin karriere har Bjarke hjulpet blandt andet Garant, Tøjeksperten, Varier Furniture, Det Kongelige Teater og Royal Copenhagen med at forløse deres digitale potentiale.

På detailfolk.dk blogger Bjarke om salg, markedsføring og strategi i den digitale verden.

Læs mere om Compell på www.compell.dk  
 

Læs flere indlæg fra denne blogger

Den Korte Avis og annoncørflugten: Medløberi eller hykleri?

Torsdag den 15 december 2016 kl. 09:45

Hvis ikke du lever under en sten, så er historien om annoncørflugten fra netavisen Den Korte Avis, og hele polemikken der fulgte i kølvandet, næppe gået din næse forbi. Ellers får du lige en hurtig opsummering:

Hele "farcen" tog sin begyndelse, da en bruger henvendte sig til Nordea på Facebook efter at have set annoncer for banken på Den Korte Avis. Han satte spørgsmålstegn ved, om Nordea virkelig ønskede at støtte netmediets journalistiske indhold gennem deres annoncekroner. Kort derefter trak Nordea al annoncering fra Den Korte Avis.

Snart fulgte andre store virksomheder som Føtex, IKEA, TUI og Just Eat og en lang (rigtig lang) række andre større såvel som mindre virksomheder af frygt for at blive associeret med mediets indhold.

Men, men … lad os nu lige tage et faktatjek!
Problemet er, at hele historien i min optik bygger på en misforståelse. Og så gemmer den i øvrigt på en ubehagelig bekræftelse af, hvor let det er at starte en shitstorm. På baggrund af en forkert antagelse.

Fordi …
Nordea har IKKE købt annonceplads direkte hos Den Korte Avis. Det har Føtex, IKEA, TUI, Just Eat og tusindvis af andre annoncører heller ikke.

I gamle dage købte man ganske rigtigt annonceplads direkte hos medierne, fx en avis, som man mente afspejlede virksomhedens og dennes målgruppes holdninger, købsproces mv.
Men sådan fungerer det digitale marked for annonceindkøb langt fra.

I dag købes online annonceplads primært gennem digitale markedspladser, der samarbejder med en lang række af medier og websites. Det vil sige, at Nordea, Føtex, Just Eat etc. har købt en kampagnepakke gennem et medie, der distribuerer virksomhedens annoncer til de sider, som pakken omfatter. Og her kan være tale om mange (rigtig mange) tusind sites, både i Danmark og udlandet.

Ved annoncørerne så, at annoncepakken omfatter medier som Den Korte Avis? Det er faktisk de færreste virksomheder, der tjekker op på kampagnepakkernes indhold – først og fremmest fordi, de er så omfattende, og fordi mediet i sig selv er sekundært. Det primære fokus for annoncørerne er målgruppe og timing, ikke hvilke specifikke websites brugeren besøger.

Hertil kommer det faktum, at annoncering i dag kan (og bør) tilpasses brugerens adfærd. Det vil sige, at hvis en person, lad os kalde ham John, viser interesse for catering generelt gennem sine søgninger online, eller besøger et specifikt cateringfirmas website, så vil han efterfølgende kunne se annoncer for catering eller det specifikke site på de medier og sider, han ellers besøger. Det kan være på Ekstra Bladet, Politiken eller, ja, bingo, du har vundet en dobbelt portion risengrød med ekstra smørklat: Den Korte Avis.

Med andre ord: Der er sket det, at en person har misforstået, hvordan digital annoncering fungerer og på den baggrund udråbt sig til politi over, hvordan og hvor virksomheder må annoncere. Han har dernæst påtaget sig den ædle pligt at starte en shitstorm mod en række virksomheder, der hermed har fået valget mellem pest eller kolera:

Træk ”støtten” fra Den Korte Avis. Hurra, du falder på knæ for masserne. Og i værste fald kan du ligefrem blive beskyldt for at støtte de religiøse holdninger, som det omtalte netmedie kritiserer.

Eller fortsæt med at ”støtte” Den Korte Avis og bliv direkte associeret med det journalistiske indhold, som siden repræsenterer.
Det er da ren "win-win", ikke?

Hykleri af værste skuffe
Vil kunderne så kunne finde annoncer fra Nordea og andre virksomheder på sider, der ikke giver mening? Ja! Med stor sandsynlighed kan man fremprovokere en masse sjove eksempler på annoncer der ikke ”passer ind”.

Her er bare et par eksempler på annoncer, som jeg er faldet over i løbet af de seneste uger (jeg ligger desværre ikke inde med billeder.)

• En artikel om dårlig te, der trækkes tilbage fra markedet - i bunden af samme site ses en annonce for et firma, der sælger te.
• En artikel om en tragisk ulykke - til højre for artiklen en annonce for Falck
• En artikel om overvægt – på samme site ses annoncer for McDonalds

Hvis du kigger godt efter, når du besøger diverse online medier, vil du med garanti også finde uheldige eksempler på indhold og annoncer, der hænger rigtig skidt sammen. Og det kan annoncørerne ikke forebygge imod.

Ovenstående er blot eksempler på tilfælde, hvor annoncørerne ikke har handlet direkte med websitets udbyder, men altså købt annonceringsplads som en del af en større annoncepakke. Ved virksomheder som Nordea, at de annoncerer på disse sites? Måske, men med stor sandsynlighed ikke. Ved de, hvilken type indhold, de kan blive associeret med? Nej, for indholdet er omskifteligt, og ofte udskiftes det dagligt eller endda på timebasis. Dertil kommer det faktum, at online annoncering styres af brugerens adfærd. Hvad du ser på hvilke sites, det skyldes DIN EGEN online adfærd.
Kan John så ”tillade” sig at blive sur over, at en virksomhed eller et produkt – som han selv har vist interesse for – annoncerer på de websites, han besøger? Nej. Og det er hykleri af værste skuffe at påstå andet.

Hvad kan vi så konkludere?
Hele humlen er, at virksomhederne her er blevet skudt noget i skoene, som i bund og grund ikke er deres skyld, og som er umuligt at forebygge 100%.
Netværkene og annoncedistributørerne udstikker i forvejen en række retningslinjer, der udelukker visse typer sites fra kampagnepakkerne (erotik, rusmidler mv.) Disse filtreringer er annoncørerne nødt til at læne sig op ad.

Det er skruen uden ende, hvis en virksomhed skal frasortere alle de sites, der kan være det mindste i strid med deres holdninger og budskaber. Især på websites, hvor indholdet skiftes ud på daglig basis.

>> LÆS FLERE INDLÆG FRA DENNE BLOGGER
 



Del dette indlæg:




Kommentarer

Log ind her for at kommentere blog indlægget. Eller klik her for at oprette en profil






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD