Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Udskældt kæde: Erfarne profiler skal genvinde kundernes tillid





Tuesday den 11 August 2020 kl. 09:45 af: Kristian Holgersen

En tidligere it-direktør fra Dansk Supermarked og en erfaren kvalitetschef skal sætte skik på sommerens udskældte burgerkæde.

På mange måder har det været en forfærdelig sommer for Burger Shack, som sælger burgere på 15 restauranter fordelt over det meste af landet.

Gentagne gange har der været historier fremme i medierne - med Ekstra Bladet i spidsen - om alvorlige problemer med fødevaresikkerheden og misvisende markedsføring af råvarerne.

I slutningen af juli stoppede den administrerende direktør - Christoffer No Kjærholm - efter de mange sager. Han kunne overlade pladsen til den 63-årige Lars Hviid, som tidligere har været it-direktør i Dansk Supermarked og desuden kan trække på erfaringer fra blandt andet A. P. Møller-Mærsk og flere år som selvstændig. Det fremgår af LinkedIn.

Hos Burger Shack er opgaven klar:

- Lige nu står vi midt i et stormvejr efter sagen om Fødevarekontrollens besøg på alle vores restauranter, har Lars Hviid udtalt i en pressemeddelelse.

- Vi har lavet fejl, som vi ikke burde have lavet. De er nu blevet rettet og vi knokler for at genvinde kundernes tillid. Vi strammer derfor vores interne kontrol og arbejdsgange og forventer at få vores glade smileys tilbage inden kort tid, fortsatte han.

Chef for kvalitet

For at undgå flere uheldige sager har Lars Hviid oprettet en chefstilling på kvalitetsområdet. Den er blevet optaget af Solvejg Haakonsen, der ligesom sin overordnede, kan trække på mange års erfaring.

Senest har Solvejg Haakonsen været kvalitetschef i den store pålægsproducent Defco gennem 12 år, og tidligere har hun arbejdet med sikring af kvaliteten hos Tulip og Odense Marcipan.

- Den seneste tid har vi hos Burger Shack været kritiseret i medierne grundet anmærkninger til vores restauranter fra Fødevarestyrelsen, og den nytiltrådte kvalitetschef er ét af flere tiltag, som skal få vores 15 glade smileys tilbage, forklarer Burger Shack i en pressemeddelelse.

- Interne kontroller har tidligere været fordelt på flere personer i virksomheden – nu samler vi ansvaret hos én person i en chefstilling og tilfører området øgede kompetencer og ressourcer, fortsætter burgerkæden.

Flere års vokseværk

Burger Shack blev grundlagt i 2016, hvor den første restaurant åbnede i hjembyen Aarhus.

Konceptet blev godt modtaget af aarhusianerne, og Burger Shack blev endda kåret som Årets Bedste af Århus Stiftstidendes læsere to år i træk.

Med succesen fulgte også en ekspansion. I første omgang gjaldt det flere jyske byer, men i 2019 indledte den daværende direktør - Christoffer No Kjærholm - en satsning på det københavnske marked, hvor konkurrencen inden for burgerbranchen ellers er kendt for at være benhård.

- Jeg tror, København har brug for Burger Shack, siger Christoffer Noe Kjærholm til Politiken sidste år.

- Vi kan noget, de andre ikke kan. Vi har et fantastisk produkt og nogle mærkesager omkring økologi, bæredygtighed og dyrevelfærd. Og så er vi prisvenlige. Alle har råd til at spise hos os, fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen får burgerkæde til at sadle om



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD