Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

To danske giganter indleder samarbejde på e-platform





Thursday den 16 May 2019 kl. 11:38 af: Kristian Holgersen

Salling Groups svar på Amazon har nu indgået en aftale med et af mærkerne under Bestseller-koncernen.

Onlineplatformen Wupti.com og Only Play, der er et af Bestsellers mærker, har nu landet en fælles aftale.

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Med aftalen rykker Only Play sine kollektioner af sportstøj ind på Wupti.com med det formål at nå ud til endnu flere kunder i Skandinavien.

- Nogen gange giver 1+1 mere end 2, og det er præcis tilfældet her. Nøglen til succes ligger i samarbejdet og i at koble sig på hinandens styrker og udvikle sig derfra, siger Jette Radich, administrerende direktør i Wupti.com.

- Et stort og velkendt brand på en stærk online platform gavner kendskabet til begge parter. Vigtigst for mig er dog, at vi hele tiden udbygger Wupti.com med flere varegrupper til glæde for vores mange besøgende, siger hun.

Bestseller er tilfredse

Hos Bestseller bliver det fremhævet, at det nu bliver endnu nemmere for kunderne at finde tøj fra Only Play.

- Vi er overbeviste om, at samarbejdet, ikke mindst på den lange bane, kan være meget gavnligt for både os og Wupti, siger Peter Nørby. Han er International Sales Manager.

- Den innovative og nytænkende vinkel på begge sider af bordet har været en udslagsgivende katalysator for samarbejdet,

Kollektionerne kan købes på Wupti.com fra 1. august 2019.

Wupti ejes af Salling Group og er landets største e-markedsplads, som alle danske webbutikker kan være en del af. Bestseller er Danmarks største modekoncern.

LÆS OGSÅ: Ny Wupti-direktør er klar til at lægge arm med Amazon



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD