Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Modekoncern tilfreds trods million-underskud

Foto: detailfolk.dk



Friday den 2 December 2016 kl. 11:20 af: Kristian Holgersen

 

En øget omsætning har ikke været nok til at sikre Masai Clothing Company et overskud. Alligevel er koncernen tilfreds med resultatet.

Sidste år blev danske Masai Clothing Company solgt til den engelske kapitalfond Silverfleet Capital. Nu er modekoncernen klar med sine første nøgletal under de nye ejere.

Omsætningen for regnskabsåret 2015/16 løb op i 398 mio. kroner, hvilket er en stigning på otte procent i forhold til sidste år. Alligevel ender det samlede resultat med et underskud på 28 mio. kroner efter skat.

Ifølge Masai Clothing Company er det især omkostninger i forbindelse med handlen af koncernen og afskrivninger af goodwill, som er skyld i de røde tal. Derfor bliver der også set lyst på fremtiden.

- Justeret for disse omkostninger er koncernen dog stadig meget profitabel, og indtjeningen er endda stigende trods markante investeringer i centrale faste omkostninger, der skal supportere fortsat vækst, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Masai Clothing Companys tøj bliver solgt hos mere end 1300 uafhængige detailbutikker og stormagasiner i 25 lande. Samtidig har koncernen 25 konceptbutikker i Skandinavien.

Vil fortsætte væksten

Den øgede omsætning stammer primært fra England, Tyskland, Sverige og Schweiz, mens koncernens egne butikker i Skandinavien bidrager med 25 pct. Omsætningen i Norden er steget efter åbningen af fire nye butikker og et øget salg i de øvrige. Desuden har koncernen lanceret sin egen netbutik.

I det kommende regnskabsår forventer Masai at fortsætte væksten. Det skal en styrket ordreindgang fra koncernens engroskunder, flere butiksåbninger og salget på den nyåbnede netbutik sørge for.

- Vækstforventningen i alle kanaler understøttes af en positiv modtagelse af firmaets engroskunder af de senest udviklede kollektioner til levering i de kommende sæsoner, lyder det fra virksomheden i en pressemeddelelse

LÆS OGSÅ: Salg gør Masai-stiftere til multimillionærer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD