Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Teleselskab åbner en hybridbutik

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 25 April 2019 kl. 11:20 af: Kristian Holgersen

Mange kunder foretrækker stadig fysiske butikker, så nu tester teleselskab et helt nyt hybridformat.

Telenor tester lige nu sin første selvbetjeningsbutik. Den ligger i Valby og har fået navnet Telenor Hybrid, skriver teleselskabet i en pressemeddelelse.

Selv kalder Telenor sit butiksformat for “nyskabende” og det første af sin slags i branchen.

- I Telenor arbejder vi konstant med at udvikle og digitalisere vores butikker, siger Thomas Krogh Skou. Han er retaildirektør i Telenor.

- Udviklingen af køb online går kun en vej, men vi har fortsat mange kunder, der foretrækker at handle i butikkerne, og her kan Telenor Hybrid være et bud på et fremtidigt butikskoncept, fortsætter han.

I butikken har kunderne mulighed for at stå med mobiltelefonerne i hånden og sammenligne dem. Bagefter gennemfører de selv handlen på telenor.dk og får så udleveret varerne af en salgskonsulent.

Rådgivning kan kunderne få gennem et videokald eller ved at spørge en salgskonsulent.

Tiltaler travle forbrugere

Ifølge Dorte Wimmer, der er forbrugerekspert i Retail Institute Scandinavia, efterspørger forbrugerne kombinationen af online og offline.

- Hele 7 ud af 10 danske forbrugere oplever, at de har mere travlt nu end tidligere, og de søger løsninger, der kan hjælpe dem i en travl hverdag, siger hun i Telenors pressemeddelelse.

- Muligheden for at betjene sig selv hurtigt og nemt tiltaler de travle kunder, ligesom de ikke vil vente på varerne, men have dem med det samme, siger Dorte Wimmer og fortsætter:

- En højere grad af sammensmeltning mellem online og offline er noget af det, der står øverst på kundernes ønskeliste.

LÆS OGSÅ: Telebutikker lukker på stribe



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD