Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Skomærke overvinder krise: Går fra afvikling til udvikling

Foto: PR



Wednesday den 27 April 2022 kl. 11:03 af: Kristian Holgersen

Efter en svær tid under coronakrisen, der blandt andet bød på butikslukninger, er dansk skomærke for alvor tilbage på sporet.

Coronakrisen skabte både tabere og vindere. En af dem, som havde det svært, var skomærket Arkk Copenhagen.

Efter et dundrede underskud på over 12 millioner kroner i det forrige årsregnskabet, besluttede Arkk Copenhagen at spænde bæltet ind.

To ud af skomærkets tre fysiske butikker måtte lukke, og i samme ombæring blev tre udenlandske datterselskaber sløjfet, mens man også overtog salgsrettighederne på en lang række markeder fra eksterne agenter og distributører.

De store anstrengelserne begynder nu for alvor at bære frugt. I årsregnskabet for 2021, som netop er offentliggjort, står der godt 4,3 millioner kroner på bundlinjen.

- Dette på trods af at selskabets hovedland for produktion, Vietnam, var hermetisk lukket i 4 måneder i andet halvår af 2021, hvorfor bestilte ordre fra kunder på et tocifret millionbeløb ikke kom hjem som planlagt i 2021. Dette havde løftet både bruttofortjeneste og bundlinje til et absolut rekordresultat, fremgår det af ledelsesrapporten.

Medstifter og adm. direktør i Arkk Copenhagen, Thomas Refdahl, ser årets resultat som et bevis på, at man har taget de rigtige beslutninger under krisen. Det siger han i en pressemeddelelse ifølge Dansk Mode & Textil.

- Det har været et år, hvor vi er gået fra afvikling til udvikling i Arkk. Fra et 2020, hvor alt blev vendt på hovedet, afviklet og trimmet ind, til et 2021, hvor den har stået vækst, nye kollegaer, nye produkter, et spritnyt website, et collab med Faxe Kondi og helt nye kontorlokaler, siger Thomas Refdahl.

Arkk Copenhagen blev grundlagt i 2014 af Thomas Refdahl og Kasper Høj Rasmussen. I øjeblikket har virksomheden blot en enkelt butik, som ligger på Strøget i København.


ARKK COPENHAGEN
Tal for selskabet bag Arkk Copenhagen, State of North ApS

Bruttofortjeneste
2021: 12.212.442
2020*: 3.838.250
2019/20: 6.892.003

Årets resultat
2021: 4.344.425
2020*: 595.678
2019/20: -14.931.157

* Gælder kun for de sidste seks måneder af 2020

Kilde: State Of North ApS, Årsrapport for perioden 1. januar til 31. december 2021


LÆS OGSÅ: Modemilliardærer køber sig til en større bid af sneakerbrand



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD