Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Så mange danskere mister penge på gavekort

Foto: morguefile.com



Monday den 20 August 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Mange forbrugere får ikke brugt deres gavekort i tide, viser undersøgelse. Men i nogle tilfælde kan de alligevel få pengene igen.

Ikke sjældent ender et gavekort sine dage på bunden af en skuffe. Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

Gennem de seneste fem år har fire ud af ti forbrugere nemlig ikke nået at bruge et gavekort, de har fået, inden udløbsdatoen.

På den måde forsvinder en masse penge ned i butikkernes lommer. En Deloitte-undersøgelse fra 2012 viste, at der årligt er tale om en halv milliard tabte kroner, men det tal er formentlig højere nu.

Hos Forbrugerrådet Tænk opfordrer man derfor forbrugerne til at være opmærksomme på gavekortene.

- Det kan være, at der er et bestemt tidspunkt eller område, gavekortet skal bruges på, eller at gavekortet kun giver forbrugeren adgang til udvalgte retter på en restaurant, siger Jakob Steenstrup, jurist hos Forbrugerrådet Tænk, i en pressemeddelelse.

- I værste tilfælde kan forbrugeren helt miste sine penge, hvis den erhvervsdrivende går konkurs, eller hvis gavekortet bliver lagt i en skuffe, og det udløber, før det bliver brugt, fortsætter han.

Skal ombytte til kontanter

Mange butikker skriver, at kunderne ikke kan ombytte gavekort til kontanter. Men det er ikke altid korrekt.

Ifølge Forbrugerrådet er det muligt at få elektroniske gavekort udbetalt kontant i op til et år efter, at de er udløbet. Butikkerne har dog mulighed for at opkræve et gebyr for ulejligheden.

Et elektronisk gavekort kan være et plastikkort med en magnetstribe, eller et gavekort, som er modtaget på mail eller sms.

LÆS OGSÅ: Disse ting skal du være opmærksom på, når du udsteder gavekort



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD