Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Netkunder returnerer brugte varer

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 6 February 2013 kl. 09:45 af: Puk Holm Hansen

En del af de danske netkunder har købt en vare og brugt den for derefter at returnere den igen.

Fortrydelsesret er en vigtig del af især nethandel, hvor kunderne ikke altid har mulighed for at prøve eller inspicere en vare uden for cyberspace før køb. Men nogle kunder misbruger deres fortrydelsesret og returnerer brugte varer.

Op imod 2,4 procent af de danske netkunder har returneret en vare, som har været brugt. Det viser en undersøgelse af fortrydelsesret og returnering lavet af Foreningen for Dansk Internethandel.

-Det er uanstændigt, at nogle kunder reelt bruger varen, inden de fortryder købet og returnerer den til netbutikken for at få pengene retur. Fortrydelsesret og returnering er en del af nethandel, og det fungerer godt for det store flertal af butikker og kunder. Men inden for bestemte varegrupper sker der ofte misbrug af den grundlæggende forbrugerbeskyttelse, som sikrer kunden fortrydelsesret ved e-handel, siger Annette Falberg, administrerende direktør ved Foreningen for Dansk Internethandel, i en udtalelse.

Tøj og elektronik er nogle af de typer af varer, som oftest returneres.

-Brugte varer må ikke sælges igen som nye, så disse brugte returvarer betyder et tab på hele varens pris, forklarer Annette Falberg.

LÆS OGSÅ: Har du styr på byttereglerne på nettet?

De unge er synderne

Kunder i alle aldre er repræsenteret i undersøgelsen, men det er især de yngre forbrugere, som sender brugte varer tilbage til netbutikkerne.

-Det skræmmer mig, at kunder i alle aldre synes, at den opførsel i orden, men det værste er, at det især er blandt de yngre, at det opfattes som acceptabelt. Flere undersøgelser peger på, at det oftest er de unge, der returnerer brugte varer. Det er fremtidens forbrugere, som misbruger den forbrugerbeskyttelse, der ligger i den lovfæstede fortrydelsesret, siger Annette Falberg.

Problemet er nu blevet sendt til Justisministeriets arbejdsgruppe, som skal implementere et nyt Forbrugerrettighedsdirektiv i dansk lov.

LÆS OGSÅ: Netbutikker oplever snyd med kreditkort



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD