Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Mangeårig landechef for H&M i Danmark stopper

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 4 February 2021 kl. 09:38 af: Kristian Holgersen

Efter næsten 40 år i H&M Danmark tager den øverste chef hul på et nyt kapitel i karrieren. Hendes afløser er fundet.

I 1983 havde Christel Friis-Mikkelsen første arbejdsdag i den danske del af H&M, hvor hun havde landet et job i marketingafdelingen.

Det skulle vise sig at sætte kursen for hendes karriere. Stilling for stilling rykkede hun videre gennem systemet i den store modevirksomhed, indtil hun i 2009 kunne kalde sig landechef for det danske marked.

Men nu er tiden i H&M Danmark forbi. Christel Friis-Mikkelsen stoppede som landechef ved indgangen til februar, fremgår det af en opdatering i cvr-registeret.

H&M Danmark bekræfter historien i en mail til Finans.

- Efter 37 år i H&M Danmark, og de seneste 12 år som country manager, bevæger Christel Friis-Mikkelsen sig videre mod nye udfordringer i H&M Group. Der skal lyde en stor tak for de flotte og stærke resultater, som Christel har opnået i H&M Danmark, skriver modevirksomheden til avisen.

Christel Friis-Mikkelsen giver ikke slip på H&M. Hun har derimod fået en international stilling i H&M Group.

Ifølge cvr-registeret har Nairn Paterson overtaget rollen som dansk landechef. Han har gennem mere end 11 år været ansat i H&M - senest med titlen Regional Controller for de nordiske lande, Storbritannien og Irland.

H&M i Danmark driver 105 butikker, hvoraf langt de fleste hører under H&M-brandet. I 2020 var de medvirkende til at hive en omsætning hjem på 4,6 milliarder svenske kroner - en væsentlig nedgang fra 2019, hvor salget lå på godt 5,1 milliarder.

LÆS OGSÅ: Svensk modegigant er coronaramt: Overskuddet styrtdykker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD