Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Mange ledere klar til nye græsgange

Foto: detailfolk.dk



Monday den 17 August 2015 kl. 08:22

Ifølge en ny undersøgelse søger 60 procent af lederne i Danmark nyt job eller overvejer et jobskifte.

Der bliver gang i svingdørene på de danske virksomheder i den kommende tid.

Således viser en ny undersøgelse fra Lederne, at 60 procent af lederne i Danmark søger nyt job eller overvejer et jobskifte.

Undersøgelsen, der er baseret på svar fra 3.783 ledere, viser, at 14 procent af lederne i øjeblikket er aktivt jobsøgende, mens 46 procent overvejer at skifte job. Under halvdelen af de adspurgte ledere, 40 procent, ønsker ikke p.t. at skifte job.

Sammenlignet med Ledernes tilsvarende undersøgelser fra de seneste tre år er der tale om en markant stigning i andelen af ledere med smag for nye græsgange. I 2012 var kun 41 procent af lederne enten aktivt jobsøgende eller i gang med overvejelser om nyt job, og i 2013 faldt andelen til 37 procent.

LÆS OGSÅ: Hver anden ung leder har ingen lederuddannelse

Derfor er der blod på tanden

Når det nu er hele 60 procent af lederne, som er på vej videre i karrieren, er der ifølge formanden for Lederne, Svend Askær, flere årsager.

- Tallene i undersøgelsen understreger, at krisen er klinget af. Hovedparten af de danske virksomheder står igen på sikker grund, og mange virksomheder er i fin vækst. De nye, positive vinde i erhvervslivet giver lederne blod på tanden i forhold til at komme videre i karrieren, og samtidig åbner væksten for nye jobmuligheder, som ikke eksisterede for bare ét eller to år siden, forklarer Svend Askær i en pressemeddelelse.

Ifølge undersøgelsen, som er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov og offentliggøres i sin helhed i september, er ønsket om nye udfordringer det vigtigste motiv blandt lederne med jobskifteplaner efterfulgt af manglende muligheder for avancement på den nuværende arbejdsplads.

LÆS OGSÅ: Flere nye ledere er kvinder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD