Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Kurvet tøjkæde jubler over succesfuldt år

Foto: detailfolk.dk



Om Ball Group

Har over 120 Zizzi-butikker i flere lande, hvor der er fokus på kollektioner til kurvede kvinder.

Tøjet er også at finde hos eksterne forhandlere.

Omsætning
2018: 590.712 mio. kr.
2017: 484.430
2016: 398.181

Resultat
2018: 23.764 mio. kr.
2017: (2.972)
2016: 10.955

EBITDA
2018: 51.477 mio. kr.
2017: 15.806
2016: 7.375

Ansatte:
2018: 471
2017: 398
2016: 334

Fra ledelsesberetningen
- Væksten i omsætning blev realiseret gennem en stigning i online salg, en stigning i antallet af egne butikker og en stigning i omsætningen fra internationale grossistkunder.

Kilder: Annual report 2018 / ball-group.com

Thursday den 14 March 2019 kl. 10:26 af: Kristian Holgersen

En fuldendt transformation giver dansk tøjkæde tro på fremtiden - og en svulmende bundlinje.

Gennem de seneste tre år har Ball Group, som driver tøjkæden Zizzi, arbejdet på en større transformation. Den indsats giver nu pote, fremgår det af regnskabet for 2018.

Omsætningen vokser med over 100 millioner kroner til 590 millioner, mens den primære drift også tager et tigerspring og lander på 51,5 millioner. Bundlinjen går fra minus til et plus på 23, 8 millioner.

- 2018 var et succesfuldt år for Ball Group. Mere end noget andet markerer året fuldførelsen af den strategi og transformationsproces, der blev sat i værk i 2016, skriver ledelsen i en kommentar til regnskabet.

Tidligere satsede Ball Group på at have franchisebutikker, men nu er koncernen gået over til en forretningsmodel, hvor man selv ejer sine butikker. Samtidig er der skruet op for nethandlen.

- Virksomheden står overfor fremtiden med en stærk driftsmodel, et højere driftsresultat og en solid økonomisk situation, fremgår det af ledelsesberetningen.

- Ledelsen forventer, at indtægter og overskud for 2019 kommer til at være over niveauet for 2018, fortsættes der.

LÆS OGSÅ: Ejer lukker hovedkontor for nyindkøbt tøjkæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD