Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Kædedirektør stopper efter en lang karriere i Coop

Foto: Superbrugsen



Wednesday den 27 May 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Han startede som flaskedreng og har siden arbejdet sig op til at blive kædedirektør. Ved udgangen af maj starter et nyt kapitel.

Jesper K. Andersen har valgt at stoppe som kædedirektør for Superbrugsen.

Når han smutter hjem fra sidste arbejdsdag ved udgangen af måneden, bliver det et farvel til Coop, hvor han har tilbragt nærmest hele sit voksenliv.

- Det er en stor karriere, der slutter i Coop. Jesper begyndte for over 30 år siden som flaskedreng, og har arbejdet sig op gennem systemet i kraft af stærke resultater, siger koncerndirektør Stina Glavind i en pressemeddelelse.

- Varehuschef i Kvickly, salgschef i SuperBrugsen, varehusdirektør i Helsinge Brugsforening, kædedirektør for Dagli´Brugsen og har altså de seneste knap tre år stået i spidsen for vores største kæde med flotte resultater, fortsætter hun.

Runder snart de 50

Efter mange år i Coop var tiden inde til at prøve noget nyt, lyder forklaringen fra Jesper K. Andersen, som snart runder et skarpt hjørne.

- Vi har netop leveret et af de bedste resultater i SuperBrugsens historie, og jeg nærmer mig nu de 50 år. Så hvis jeg skal prøve noget andet i mit arbejdsliv, er tiden den helt rigtige. Hvad det bliver, må tiden vise, siger han og fortsætter:

- Men jeg har været meget taknemmelig for alle de muligheder, jeg har fået i Coop-familien og alle de dygtige kolleger, jeg har arbejdet sammen med.

Som kædedirektør for SuperBrugsen konstitueres kædens nuværende salgsdirektør, Jesper Gottschalck Jensen, skriver Coop i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: En af topfigurerne i Elgiganten stopper



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD