Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Ikea belønner sine erfarne medarbejdere med kæmpe beløb

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 6 December 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Den svenske gigant deler nu 714 millioner ekstra pensionskroner ud på verdensplan: Så meget får de danske medarbejdere.

Medarbejdere i Ikea med mere end fem års anciennitet får nu en ekstra indbetaling som supplement til de eksisterende pensionsordninger, skriver den store svenske virksomhed i en pressemeddelelse.

På verdensplan bliver der fordelt 714,4 mio. kroner gennem loyalitetsprogrammet “Tack!” I Danmark kan hver medarbejder glæde sig over 11.717 kroner.

- Vi vil gerne sige tak til de mange loyale medarbejdere, der hver dag er med til at gøre Ikea bedre, siger Teresia Palm, HR-Chef i Ikea Danmark, i meddelelsen.

- Vi ønsker, at vores ansatte har lyst til at være hos os i mange år, og bestræber os på at tilbyde gode udviklings- og karrieremuligheder for alle på tværs af hele organisationen. Med Tack! kan vi give et skulderklap til de medarbejdere, der bliver og udvikler sig sammen med Ikea igennem deres arbejdsliv, fortsætter hun.

Alle medarbejdere er omfattet af ordningen, som er inspireret af grundlæggeren Ingvar Kamprads ønske om, at ”Hver medarbejdere, efter nogle få års ansættelse, vil få en form for belønning. Det skal være det samme for alle medarbejdere, uanset stilling,” skriver Ikea Danmark.

Siden Tack! blev introduceret for fire år siden, er mere end 3,8 mia. kr. blevet afsat til loyalitetsprogrammet.

FAKTA: Sådan fungerer Tack!

  • Dette års samlede indbetaling på 96 mio. euro (svarende til ca. 718,4 mio. kr.) er baseret på årets resultat og fordeles mellem alle lande i IkeaGroup på baggrund af det enkelte lands andel af den samlede løn
  • Har en medarbejder været ansat et helt virksomhedsår eller mere, er pågældende berettiget til Tack! For hvert virksomhedsår, medarbejderen er hos Ikea, bliver et individuelt beløb sat til side til pågældendes pension.
  • Når medarbejderen har været ansat i fem hele og sammenhængende virksomhedsår, bliver beløbet indbetalt på medarbejderens eksisterende pensionsopsparing. Herefter indbetales et eventuelt beløb til pensionsopsparingen efter hvert afsluttet virksomhedsår.

Kilde: Ikea Danmark

LÆS OGSÅ: Ikea tester nyt forretningskoncept



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD