Her er Danmarks nye forbrugerombudsmand
Den nye forbrugerombudsmand er en kvinde med flere års ledererfaring fra Justitsministeriet.
1. marts får Danmark ny forbrugerombudsmand.
Det er den 50-årige cand.jur. Christina Toftegaard Nielsen, der de næste seks år skal være forbrugernes vagthund og føre tilsyn med, at de erhvervsdrivende overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.
Den nye forbrugerombudsmand har flere års ledererfaring fra Justitsministeriet og har tidligere arbejdet som advokat.
- Jeg er glad for, at Christina Toftegaard Nielsen har sagt ja til at tiltræde stillingen som forbrugerombudsmand. Med hendes solide juridiske baggrund og mangeårige ledererfaringer er jeg overbevist om, at hun er den rette til at videreføre og udvikle forbrugerombudsmandsinstitutionens vigtige arbejde, siger erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S) i en udtalelse.
En uafhængig instans
Det er netop erhvervs- og vækstministeren der udnævner Forbrugerombudsmanden, som dog er uafhængig i sine afgørelser.
Udover markedsføringsloven fører Forbrugerombudsmanden også tilsyn med e-handelsloven, tobaksreklameloven, lov om juridisk rådgivning, en række forbrugerbeskyttelsesregler i betalingstjenesteloven og lov om tjenesteydelser i det indre marked.
Forbrugerombudsmanden kan forhandle med de erhvervsdrivende, men har også mulighed for at udtage stævning eller indgive politianmeldelse.
Christina Toftegaard Nielsen er den femte i rækken af forbrugerombudsmænd siden Forbrugermandsinstitutionen blev oprettet i 1975. Den tidligere forbrugerombudsmand Henrik Øe stoppede med udgangen af december for i stedet at tiltræde en stilling ved EU-domstolen i Luxembourg. I mellemtiden har Benedikte Havskov Hansen været konstitueret forbrugerombudsmand.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Per Bank melder om pænt overskud i Salling Group
Succesfuld skomand vinder markedsandele
HK-formand reagerer på lovforslag: - Jeg er målløs
Kuldsejlet køkkenkæde tiltrækker flere mulige købere
To tidligere direktører arbejder på at redde Irma
Holch Povlsen må notere sig et stort milliontab i dansk modeportal
7-Eleven indgår aftale om levering hele døgnet
Topchef jubler over endnu et rekordår for DK Company
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Giver de nye regler for prismarkedsføring mening for detailbranchen?
Bør regeringen udskyde fristen for tilbagebetaling af coronalån endnu engang?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Per Bank melder om pænt overskud i Salling Group
Succesfuld skomand vinder markedsandele
HK-formand reagerer på lovforslag: - Jeg er målløs
Kuldsejlet køkkenkæde tiltrækker flere mulige købere
To tidligere direktører arbejder på at redde Irma
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops