Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Giganter i utraditionelt indkøbssamarbejde

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 9 April 2013 kl. 09:53 af: Simone Hansen

To store spillere på detailmarkedet indgår nu et bemærkelsesværdigt samarbejde om indkøb af hvidevarer.

Hvidevare-onlineshoppen WhiteAway og Bilka indgår nu et ganske utraditionelt samarbejde om hvidevarer. De to parter går nemlig sammen om at indkøbe frysere, vaskemaskiner med det formål at give danskerne stærke priser og skabe øget konkurrence på markedet. 

Sælger hver for sig

De to forhandlere sælger varerne hver for sig på siden Hvidevarer.Bilka.dk og kender ikke hinandens priser, når de køber ind sammen. 

- Vi driver hver vores forretning, så samarbejdet stopper ved indkøb. På den måde kan vi klemme prisen, men samtidig skubbe til hinanden og konkurrenterne til gavn for kunderne, udtaler indkøbschef på elektronik og hvidevareområdet i Dansk Supermarked Jørgen Boye om det nye samarbejde. 

Nyt for Bilka

Og imens onlinesalg af hvidevarer er nyt for Bilka er deres samarbejdspartner WhiteAway.com noget mere garvet.

 - Fra WhiteAways side ser vi rigtig meget frem til det her samarbejde, hvor vi bruger vores baggrund fra e-handlen, et unikt logistik- og leverings-setup sammen med Dansk Supermarkeds platform, der er kendt for høj kundeservice og kundetilfredshed. Det er en stor blåstempling af vores setup og vil samtidig blive til stor glæde for de danske forbrugere, der nu både får et større udvalg og lavere priser, udtaler Johannes Gadsbøll, CEO for WhiteAway.com i en pressemeddelse. 

Presset branche

Store dele af hvidevarebranchen herhjemme har været presset af stigende e-handel, og for knapt to år siden overtog WhiteAway.com hvidevarekæden Skoussen, efter butikskæden var gået i betalingsstandsning.

Med det nye samarbejde ønsker Bilka og WhiteAway altså at sætte yderligere gang i hvidevarekonkurrencen. 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD