Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Første år på børsen: Matas har tjent en kvart milliard

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 4 June 2014 kl. 09:35 af: Freja Thorbech

Matas kan i sit første årsregnskab som børsnoteret virksomhed bl.a. melde om omsætningsfremgang og en indtjening på en kvart milliard.

Matas har i dag fremlagt sit første årsregnskab som børsnoteret virksomhed.

Materialistkæden kan i det skæve regnskabsår 2013/14 melde om et resultat på 249 millioner kroner mod 263 millioner kroner året før. Det justerede resultat efter skat landede på 374 millioner kroner, og det er en stigning på 11,4 procent i forhold til året før.

- Vi er glade for at kunne aflægge vores første årsrapport som børsnoteret selskab med et driftsresultat lidt bedre end ventet. I et år med et fortsat afdæmpet detailhandelsmarked er vi ligeledes tilfredse med at kunne levere en like-for like vækst på 3,4 procent, siger adm. direktør Terje List i en udtalelse.

Samtidig omsatte kæden for 3,4 milliarder kroner i 2013/14 mod 3,2 milliarder kroner året før.

Det var især salget i Matas 273 egne butikker, der gik frem. Her steg salget med 7 procent i forhold til året før, mens mens engrossalget til de associerede Matas butikker faldt med 24,9 procent som følge af Matas' overtagelsen af butikkerne.

LÆS OGSÅ: Matas overtager yderligere seks butikker

Korrigeret for overtagelsen af butikker og en revaluering af Club Matas point, var der en underliggende fremgang i salget til de associerede butikker på cirka 2 procent i forhold til 2012/13.

Vil åbne flere butikker

Matas forventer, at omsætningen stiger til 3,5 milliarder kroner i 2014/15-regnskabet.

Materialistkæden ønsker fortsat at styrke sin markedsposition igennem åbning af nye butikker, udvidelse af eksisterende butikker og overtagelse af et mindre antal associerede butikker.

- Det vurderes, at der til trods for et allerede fintmasket butiksnetværk stadig er potentiale for at åbne et mindre antal nye butikker i de kommende år. Dertil vil der fortsat blive foretaget opkøb af associerede butikker, såfremt pris og beliggenhed er attraktiv, skriver Matas i årsregnskabet.

Samtidig ønsker Matas at øge sin tilstedeværelse på nettet og udvide sit forretningsomfang online. Matas' webshop er en vigtig salgskanal, men giver samtidig en række synergimuligheder i forhold til Club Matas, der har rundet 1,4 millioner medlemmer.

Matas har 296 butikker i Danmark inklusiv en webshop og to butikker i Sverige. Kæden ejer selv 273 af butikkerne i Danmark inklusive webshoppen og to butikker i Sverige. De resterende 23 butikker er selvstændigt ejede og anvender Matas kædens navn og logo. Derudover har koncernen i det forløbne regnskabsår åbnet fem butikker og en webshop under navnet StyleBox.

LÆS OGSÅ: Sådan vil StyleBox By Matas skabe succes



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD