Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Detailsalget for maj imponerer med rekord: - Wow

Foto: detailfolk.dk



FAKTA

Detailomsætningsindeks

Procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder.

Tallene er korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving.

Detailhandel i alt
Februar: 0,0
Marts: -4,5
April: 0,4
Maj: 9,4

Fødevarer og andre dagligvarer
Februar: 0,4
Marts: 2,8
April: -1,9
Maj: 3,1

Beklædning mv
Februar: 0,0
Marts: -49,3
April: -16,6
Maj: 98,0

Andre forbrugsvarer
Februar: -0,4
Marts: -3,2
April: 4,3
Maj: 8,6

Kilde: Danmarks Statistik

Thursday den 25 June 2020 kl. 09:38 af: Kristian Holgersen

En enorm stigning i detailsalget får cheføkonom til at tale om en ketchupeffekt. Den hårdt ramte tøjbranche har gjort et vildt comeback.

Forbrugerne har for alvor genfundet købelysten efter nogle særdeles sløje måneder under coronakrisen. Faktisk går kurven nærmest lodret op i den seneste måling af detailsalget fra Danmarks Statistik.

Helt præcist er det samlede detailsalg gået 9,4 procent frem i maj, og det er nok til at være den største stigning på en enkelt måned i hele statistikkens levetid.

- Den 11. maj 2020 blev en række restriktioner for detailhandlen ophævet, hvilket blandt andet betød, at storcentre kunne åbne igen, ligesom pladskravet pr. kunde i en butik blev sænket, skriver Danmarks Statistik og fortsætter:

- Det vurderes, at denne genåbning sammenholdt med den fortsatte nedlukning af øvrige dele af samfundet har bidraget til den betydelige stigning i detailomsætningen.

Inden for kategorien Beklædning mv, hvor udviklingen er mest markant, har Danmarks Statistik registreret en eksplosion i salget på 98 procent. Men udgangspunktet for den hårdt ramte branche har været så lavt, at niveauet stadig ikke er det samme, som før krisen begyndte.

Dansk Erhverv: Wow

Tallene bliver naturligvis modtaget med kyshånd af Dansk Erhverv, hvor cheføkonom Tore Stramer ligefrem indleder sin analyse med et lille “wow”. 

Men der er naturligvis et men.

- Det er naturligvis positivt og viser med al tydelighed, at danskerne har haft mod på at øge forbruget i takt med genåbningen. Man skal dog huske på, at der har været et opsparet forbrug, der har fået frit løb i maj, skriver Tore Stramer på Dansk Erhvervs hjemmeside.

- Der er derfor også tale om en ketchup-effekt i forbruget her i maj. Man skal derfor nok forvente, at der kommer et fald i detailsalget over de kommende måneder, fortsætter han.

Usikker fremtid

I løbet af sommeren forventer Dansk Erhverv, at detailsalget fortsætter med at stige - bare i et mere moderat tempo.

- Overordnet set er danskernes privatøkonomi fortsat sund og forbrugertilliden er steget i både maj og juni, skriver Tore Stramer.

Han peger på arbejdsløshed som en forhindring, fordi oplevelseserhvervene og eksportvirksomhederne kan blive ramt af et hårdt tilbageslag, når hjælpepakkerne forsvinder.

- Vi forventer desværre, at taburetten vil begynde at vakle desværre under forbrugerne. Der er en betydelig risiko for at ledigheden igen begynder at stige mere tydeligt hen over sommermånederne i takt med, at vi nærmer os udfasningen af lønkompensationsordningen.

LÆS OGSÅ: Udsigt til færre afskedigelser i detailhandlen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD