Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

De sidste spor af Fona er sendt til likvidation

Foto: detailfolk.dk



Friday den 25 October 2019 kl. 11:48 - Kilde: Finans

For godt tre år siden gik Fona konkurs. Nu opgiver ejerfamilien også selskabet bag elektronikkæden.

Selvom de mange Fona-butikker for længe siden er forsvundet fra gadebilledet, så har der stadig været rester af kæden at finde. Indtil nu, i hvert fald.

For først nu ophører det selskab, som var hovedaktionær i Fona, med at eksistere. Det er blevet sendt til likvidation af familien Kjær, skriver Finans og BT.

- Selskabet har afhændet sine sidste aktiver i forbindelse med den endelige afvikling af F Group. Da der samtidig ikke er planer om nye aktiviteter, er der ingen grund til at opretholde selskabet, skriver likvidator og advokat Finn J. Lernø til Finans.

En Fredgaard-mand

Familien Kjær ejede elektronikkæden Fredgaard, da man fusionerede med Fona i 2001. Det resulterede i selskabet F. Group.

Senere blev Elkjøp Nordic en del af koncernen, men familien Kjær sad stadig på majoriteten gennem selskabet MMP Invest af 1988, som nu bliver likvideret.

- Det er trist at se ens livsværk smuldre væk. Men man bliver nødt til at lægge det bag sig, ellers bliver man bare bitter. Jeg er tæt på de 90 år, og jeg har levet mit liv. Men derfor er det stadig trist, siger den tidligere direktør, Paul Kjær, til BT.

- Jeg var jo Fredgaard-mand. Og det var et ret stort øjeblik, da vi fusionerede med Fona og blev Danmarks største kæde. For mit vedkommende var Fredgaard højdepunktet, siger han.

LÆS OGSÅ: Dom: Fona-ejer skal betale millioner tilbage

Læs hele artiklen på Finans


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD