Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Danske netbutikker viser svaghedstegn

Arkivfoto
Foto: Dibs Payment Services



Thursday den 17 December 2015 kl. 10:22 af: Søren Duran Duus

Hvis ikke detailhandlens butikker optimerer deres hjemmesider, risikerer de at få påduttet et såkaldt ’Slow Label’ fra Google – og det går ud over indtjeningen, lyder advarslen.

Selvom e-handlen som bekendt er i kraftig vækst – også herhjemme – har mange danske butikker problemer, når der er tryk på deres netbutikker.

Det påpeger Digicure, som hjælper virksomheder med analyser, rådgivning og uddannelse inden for it-sikkerhed og web performance-optimering.

Det sker i en kommentar til, at en række store danske e-handelssites slet ikke kunne følge med kundernes købelyst på Black Friday den 27. november.

LÆS OGSÅ: Netbutikker betaler Trustpilot for at skjule anmeldelser

- Flere af de helt store e-handelsvirksomheder oplevede deciderede nedbrud såsom Bog & Idé, som var nede i en time og tre kvarter. Hver fjerde havde svartider på den forkerte side af 10 sekunder. Langsomst var Fona med 20 sekunders ventetid efterfulgt af Idemøbler (18 sekunder) og Toys ’R’ Us (16 sekunder), oplyser direktør Jesper Helbrandt fra Digicure.

I den anden ende klarede Din Tøjmand, Kop & Kande og Føtex sig bedst med svartider under fire sekunder.

I gennemsnit tog det 7,68 sekunder at få vist en webbutiks forside, fremgår det af en måling af oppetider og svartider på 36 store e-handelssites, som Digicure udførte under hele Black Friday.

LÆS OGSÅ: Netbutikkers tyvstart på Black Friday øger salget i hele november

Netbutikker glipper millionbeløb

Hvis ikke detailhandlens butikker optimerer deres hjemmesider, risikerer de at få påduttet et såkaldt ’Slow Label’ fra Google – og det går ud over indtjeningen, fremhæver Jesper Helbrandt:

- Det store spørgsmål er nu, om de danske webshops oven på erfaringerne med Black Friday har rustet sig bedre til at imødekomme julehandlen, hvor mange traditionelt har årets største omsætning. Eller om vi også skal forvente en ’Black Christmas’, hvor kunderne endnu en gang skal skræmmes væk af uacceptable svartider.

- Black Friday er en af de første gange, hvor danske e-handelssites for alvor opdagede, hvordan det føles ikke at have fuldt overblik over deres hjemmesides performance, lyder det videre fra Digicure-direktøren.

Jesper Helbrandt vurderer, at det har koster netbutikkerne ’et anseligt millionbeløb’ i tabt omsætning og tabte annoncekroner ikke at være tilstrækkelig forberedt på det store rykind.

Det får Jesper Helbrandt til at spørge drilsk:

- Danske webshops kunne ikke håndtere Black Friday – er julehandlen også i fare?

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Mange netbutikker kører med stort underskud



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD