Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dansk storcenter vinder international anerkendelse

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 11 June 2015 kl. 09:07 af: Freja Thorbech

Danmarks ældste storcenter løb i sidste uge med en international branchepris foran 29 andre storcentre.

Der er meget at glæde sig over i Rødovre Centrum i disse dage.

For nyligt kunne Danmarks ældste storcenter præsentere et rekordregnskab, som vi også har tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk, og i sidste uge løb centret så med en pris til den internationale ICSC Solal Marketing Award.

LÆS OGSÅ: Rødovre Centrum afslører imponerende regnskab

Det er en europæisk og sydafrikansk marketingpris, der bliver uddelt hvert år inden for 11 forskellige kategorier. I år løb prisoverrækkelsen af stablen i København og her kunne Rødovre Centrum som det eneste danske center tage en pris med sig hjem. Centret vandt en sølv-pris i den største kategori ”Brand Awareness and Positioning” i konkurrence med i alt 29 shoppingcentre fra lande som Sydafrika, Spanien, Rusland og Tyrkiet.

Kampagne øgede omsætning

Rødovre Centrum vandt prisen for sit arbejde med image-kampagnen ”The best kept secret”, som skulle sætte fokus på centrets ”hemmelige” og uopdagede kvaliteter.

- Gennem målrettede events, konkurrencer og kreativ markedsføring har vi formået at styrke brandet og kendskabsgraden markant. Og det har vi kunnet aflæse direkte på omsætningen, og det er det, vi nu også bliver præmieret for, siger Charlotte Andersen, der er marketingdirektør i Rødovre Centrum, i en udtalelse.

Det familieejede Rødovre Centrum blev opført i 1966 og er Danmarks tredje største målt på omsætning. Centret har i alt 130 butikker.

Rødovre Centrum er ikke det første danske storcenter, der vinder en Solal Marketing Award. Sidste år kunne både Kolding Storcenter, Field's og Vestsjællandscenteret tage priser med hjem.

LÆS OGSÅ: Dansk storcenter vinder international pris



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD