Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk modekæde med endnu et rekordunderskud

Arkivfoto
Foto: detailfolk.dk



Monday den 6 June 2016 kl. 06:10 af: Søren Duran Duus

Noa Noa-kæden fortsætter styrtblødningen, viser nyt årsregnskab, som afslører den ene tilbagegang efter den. I 2014 nettolukkede kæden 34 butikker.

Noa Noa-kædens massive nedtur fortsætter.

Det fremgår af det nye 2015-årsregnskab.

Således faldt omsætningen fra 409,9 millioner kroner i 2014 til 310,6 millioner kroner i 2015. Det er en tilbagegang på 24 procent for den danske modekoncern.

Tilmed er underskuddet på 40,5 millioner kroner i 2014 vokset til et underskud i fjor på 49,5 millioner kroner, hvilket er en tilbagegang på 18 procent.

Alt i alt betyder det, at Noa Noa-kæden kommer ud af 2015 med sit største underskud nogensinde.

Til sammenligning havde Noa Noa et underskud på 34,4 millioner kroner i 2013, et underskud på 24,7 millioner kroner i 2012 og et underskud på 6,1 millioner kroner i 2011.

- 2015 har været endnu et udfordrende år, hvor fokus på at revitalisere og opdatere Noa Noas brand og designprofil er intensiveret blandt andet gennem udvikling af ny brandingstrategi samt ansættelse af nyt produktteam, fremgår det af ledelsesberetningen i 2015-årsregnskabet fra Noa Noa ApS.

LÆS OGSÅ: Noa Noa fortsætter gigantisk nedtur

34 færre butikker i 2015

Noa Noas tøj til kvinder og børn forhandles dels i egne butikker og egen webshop, dels i tredjeparts-ejede franchisebutikker, ligesom kædens tøj sælges gennem en række multibrand-butikker i mere end 20 lande.

Ved udgangen af 2015 havde Noa Noa-kæden i alt 108 monobrand-butikker fordelt på 56 egne butikker og 52 franchisebutikker.

I løbet af 2015 blev der i alt åbnet fire monobrand-butikker, alle som franchisebutikker, mens der omvendt blev lukket 38 butikker, hvoraf 27 var franchisebutikker, således at koncernen netto lukkede 34 monobrand-butikker.

Forventet faldende salg

Med hensyn til udviklingen i 2016 forventer Noa Noa-ledelsen, at året 'forsat vil være et konsolideringsår med et mindre fald i omsætningen’.

- Der forventes dog samtidig en forbedret indtjening på baggrund af de omkostningstilpasninger, der er gennemført i såvel årene 2012-2015, fremgår det videre af årsregnskabet.

LÆS OGSÅ: Kriseramte Noa Noa solgt



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD