Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Coop frigiver loyalitetspoint for 134 millioner kroner

Foto: Coop.dk



Sunday den 23 March 2014 kl. 10:20 af: Freja Thorbech

Coops medlemmer kan nu bruge løs af opsparede loyalitetspoint til en værdi af 134 millioner kroner i alle koncernens butikker.

De 1,4 millioner medlemmer af Coop kan fra søndag frem til den 5. april betale med deres opsparede point i alle Coops 1200 butikker.

Og der er lidt at købe ind for. Medlemmerne har nemlig tilsammen point til en værdi af 134 millioner kroner at bruge løs af.

Coop-medlemmerne optjener point, hver gang de anvender deres medlemskort i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, LokalBrugsen, Irma, Fakta og Fakta Q, og det er også i disse butikker, at man nu kan betale med point.

Point skal bruges til forkælelse

Dagligvaregiganten har spurgt medlemmerne, hvad de vil bruge deres opsparede point på, og her står selvforkælelse højt på ønskesedlen.

- Når vi spørger medlemmerne, hvad de vil bruge deres point på, så ønsker de fleste også at bruge dem på forkælelse. Derfor har vi ekstra mange gode tilbud på varer, man kan bruge til forkælelse. Det er for eksempel en ekstra god bøf, lidt lækkert til påskefrokosten eller en god flaske vin, siger Annette Buck, der er marketing manager i Coop Medlemsprogram, i en udtalelse.

Det er første gang i år, at medlemmerne kan bruge deres point i Coops butikker. Resten af året kan pointene bruges til at købe varer på coop.dk.

LÆS OGSÅ: Coops loyalitetskoncept: Fra dividende til Coop-kort



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD