Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Butikker risikerer politianmeldelse for momsfrie priser

Forbrugerombudsmanden vil efter 15. april melde butikker, der oplyser forbrugerne om momsfrie priser, til politiet.
Foto: detailfolk.dk



Sådan skal priserne oplyses

Moms skal altid være indregnet i prisen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at oplyse om, at der vil blive tillagt moms.

Det vil derfor være ulovligt, når:

- Prisen står oplyst uden moms, fx: ”ekskl. moms”,
- Der bliver taget et generelt prisforbehold, fx ”alle vores priser er ekskl. moms”,
- Forbrugeren skal betale moms udover den oplyste pris, fx: ”plus moms” eller ”dertil tillægges moms”.

Det fremgår af regler i bl.a. markedsføringsloven og en bekendtgørelse om prismærkning.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Tuesday den 11 March 2014 kl. 11:02 af: Freja Thorbech

Fra april risikerer butikkerne en politianmeldelse, hvis de oplyser forbrugerne om priser eksklusiv moms, lyder det fra Forbrugerombudsmanden.

Nu indleder Forbrugerombudsmanden en jagt på butikker og erhvervsdrivende, der oplyser prisen uden moms.

Når en butik markedsfører sig over for forbrugere, skal de oplyste priser være inklusive moms, uanset om det er prisskiltning, annoncer eller tilbudsgivning. Forbrugerne skal kunne regne med de priser på varer og tjenesteydelser, som de præsenteres for, lyder det i en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden.

- Det er vigtigt, at alle priser er inklusive moms. Ikke kun for forbrugerne, som skal kende prisen. Men også i forhold til de virksomheder, der overholder reglerne. Når en prisangivelse er uden moms, fremstår den umiddelbart lavere, end den reelt er, og det kan forvride konkurrencen, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe i pressemeddelelsen.

Frit lejde frem til april

De danske butikker har mulighed for at rette deres praksis frem til den 15. april. Indtil den dato vil Forbrugerombudsmanden nemlig ikke tage nye sager op, men herefter falder hammeren.

- Er der efter den 15. april 2014 fortsat erhvervsdrivende, som ikke overholder reglerne, er jeg umiddelbart indstillet på at tage håndhævelsesskridt, siger Henrik Øe.

Det betyder, at butikker, der herefter ikke overholder reglerne, vil blive meldt til politiet.

Forbrugerombudsmanden indleder sin indsats mod problemet, fordi han jævnligt hører fra forbrugere og erhvervsdrivende, at der er problemer med priser uden moms. Senest har en brancheorganisation oplyst, at flere erhvervsdrivende angiver deres priser uden moms.

LÆS OGSÅ: Rekordmange sager om ulovlige priser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD